18 / 221
og Domhuskompleks, ser man - i lige luftlinje fra Kongens Nytorv
med Baron Boltens Gård, som er centrum i 1600-tallets københavn
ske byplangeometri - under Sukkenes tunge Bro over Stutterigade
ind på foden af det nye Rådhustårn for enden af Lavendelstræde.
Gennem den kolossale sandstenshvælving rejser murstensraketten
sig højere og højere, jo nærmere man kommer, for til sidst at svimle
mod himlen over Vester Voldgade.
Tårnet indvarsler med sin særlige placering en ny administration
af et nyere kommunalt demokrati efter grundlovsåret 1849.
Økonomisk restriktivt hvad angik valgret, men dog en begyndelse
til friere borgerlig offentlighed.
Byen fik lov at gå over sine bredder, og vestpå var der uden videre
udviklingsmuligheder. Voldgrave, men intet havneløb, ingen
Sortedam eller Peblingesø som barriere på tværs, eller Øresund på
langs.
Kallebodstranden løb parallelt med udfaldsvejen og jernbanen
mod Roskilde, og Tivoli havde allerede sat sig fast på nogle af de
skråninger og vandflader, der blev tilbage efter forsvaret af
Kongens København.
Det nye Rådhus kom til at ligge på selve voldarealet, Gyldenløves
Bastion ved den nedrevne Vesterport og det gamle Halmtorv, hvor
Philosofgangen i århundreder havde smøget sig langs de militære
græsskråninger, der nu endelig var ved at blive sløjfet og mere eller
mindre jævnet med jorden.
Klunketidens krønikeskriver Otto Rung beskriver i sin roman
»Paradisfuglen«, 1919, tiden omkring første verdenskrig i området
af marskandisere og sagførerkontorer, mellem Rådhuspladsens nye
og Domhusets gamle bygninger for administration og almen sikkerhed.
I skyggen af »fængslets leverbrune mur og de gitrede små ruder«
og »puklede tage med kolerakviste, bindingsværk og røde tegl fra en
gammel bedsteborgerlig tid« står hovedpersonen, fuglehandlerens
datter Flora, bag disken i vinrød bluse af halvsilke og en smal stribe
sol og synes tit, at hun med sine langsomt klukkende finker milevidt
I Rådhusoplysningen ved hovedtrappen er væggen dækket af maleren Ejnar Nielsens
udkast til udsmykning af Festsalen fra 1927. Tårnfrisen er ligesom hans mosaik under
Stærekassen ved Kgs. Nytorv udformet med gylden baggrund.
2 0