Previous Page  91 / 221 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 91 / 221 Next Page
Page Background

ER FINDES inden for Nyrops mange møbler til

Rådhuset et hierarki, der svarer til brugernes rang og

titel, men ingen magtsymboler, hverken i møblernes hel­

hed eller i deres detaljer. De er alle primært gjort til

nytte« - skriver arkitektprofessor Arne Karlsen i sit værk fra 1990

om »Dansk Møbelkunst i det 20. århundrede«. Og han citerer

Martin Nyrop for at lægge kunstnerisk vægt på håndværk og kon­

struktion, når han som arkitekt »skal sætte skik på en ting.«

Karlsen fremhæver, at Nyrops møbeltyper er velkendte, men

mindre prestigebetonede end andre arkitekttegnede møbler fra

andet offentligt byggeri i Nyrops samtid, og gennemgår

Rådhusets mest gængse. Skriveborde og skabe, der er udført af

massivt fyrretræ. Og bænkene eller stolene af bejdset bøg. I

hovedkonstruktion og rygsprosser tager de udgangspunkt i den

traditionelle danske Brøtterup-stol. Bordpladerne er beklædt med

grøn linoleum omgivet af en påskruet kantliste, og stolesæderne

er betrukket med jernbanefløjl.

Alle detaljer er formet, så de modstår slid, fremhæver Karlsen.

Skabenes yderkanter er forsynet med en kraftig afrundet profil,

»der dels modstår stød, dels gør det nemmere at stille elementerne

tæt sammen på ujævnt gulv, uden at unøjagtigheder i opstillingen

springer i øjnene« - forklarer han.

De diskrete dekorationer er knyttet til møblernes vandrette led,

også i lågernes fyldinger, hvilket samtidig er en snedkermæssig

forenkling, når det gælder hjørnesamlinger.

Bogskabe er delt i over- og underskab, hvad der letter transporten

ved interne flytninger. Og kontorskabene er hævet på bukke, så

det dels er nemmere at vaske de ensfarvede linoleumsgulve langs

væggene, dels giver mere bekvemme højder at tage de nedereste

arkivkasser fra.

Martin Nyrop tegnede selv møblerne til Rådhusets kontorer og repræsentationslokalcr.

Især reoler og arkivskabe, pindestole og bænke er udformet efter enkle håndværksmæssi­

ge principper.

93