91 / 221
ER FINDES inden for Nyrops mange møbler til
Rådhuset et hierarki, der svarer til brugernes rang og
titel, men ingen magtsymboler, hverken i møblernes hel
hed eller i deres detaljer. De er alle primært gjort til
nytte« - skriver arkitektprofessor Arne Karlsen i sit værk fra 1990
om »Dansk Møbelkunst i det 20. århundrede«. Og han citerer
Martin Nyrop for at lægge kunstnerisk vægt på håndværk og kon
struktion, når han som arkitekt »skal sætte skik på en ting.«
Karlsen fremhæver, at Nyrops møbeltyper er velkendte, men
mindre prestigebetonede end andre arkitekttegnede møbler fra
andet offentligt byggeri i Nyrops samtid, og gennemgår
Rådhusets mest gængse. Skriveborde og skabe, der er udført af
massivt fyrretræ. Og bænkene eller stolene af bejdset bøg. I
hovedkonstruktion og rygsprosser tager de udgangspunkt i den
traditionelle danske Brøtterup-stol. Bordpladerne er beklædt med
grøn linoleum omgivet af en påskruet kantliste, og stolesæderne
er betrukket med jernbanefløjl.
Alle detaljer er formet, så de modstår slid, fremhæver Karlsen.
Skabenes yderkanter er forsynet med en kraftig afrundet profil,
»der dels modstår stød, dels gør det nemmere at stille elementerne
tæt sammen på ujævnt gulv, uden at unøjagtigheder i opstillingen
springer i øjnene« - forklarer han.
De diskrete dekorationer er knyttet til møblernes vandrette led,
også i lågernes fyldinger, hvilket samtidig er en snedkermæssig
forenkling, når det gælder hjørnesamlinger.
Bogskabe er delt i over- og underskab, hvad der letter transporten
ved interne flytninger. Og kontorskabene er hævet på bukke, så
det dels er nemmere at vaske de ensfarvede linoleumsgulve langs
væggene, dels giver mere bekvemme højder at tage de nedereste
arkivkasser fra.
Martin Nyrop tegnede selv møblerne til Rådhusets kontorer og repræsentationslokalcr.
Især reoler og arkivskabe, pindestole og bænke er udformet efter enkle håndværksmæssi
ge principper.
93