Den slags faldgruber prøver han at undgå, men kontorernes
varmluftriste er dog dekoreret på en mere ambitiøs måde, end
vore dages udluftninger og ventilationsindtag. Nyrops special
fremstillede dørgreb og skabshængsler er også mere eventyrlige
end senere generationers. Der er tydelig forskel på Arne Jacobsens
O
senere rådhusinteriører i Arhus og Nyrops ældre i København,
selv om lysten til at gennemdesigne alle detaljer og lamper og
gørtlerarbejde er lige vidtgående.
Det gælder naturligvis også indretningen af de repræsentative
rum. Både Festsalen og Borgerrepræsentationens Mødesal er i
Nyrops udgave pragtværker med baldakiner og tekstiler og dekore
rede bjælker. Og de to monumentale trapper til salene forbereder
smukt den opadstigende til festen eller forhandlingerne.
Hertil hjælper i dagtimerne også lyset udefra, reflekteret på
trappernes hvælvinger og siet gennem andre buer og flader. Hele
huset er, som et arkitektonisk træk, der måske er vigtigere end alle
udsmykninger, moduleret efter lys og mørke som klodser af ægte
ridderborg.
Vindeltrapper er skåret ind, og visse hjørner i huset bælgmør
ke, men altid med lokkende udsigt til hvide gangvægge mellem
dekorerede buer over kontordørene. Og hvis Rådhushallen lys
mæssigt er et flimrende Atlantis, så er panoptikongangen i bag
bygningen ren og skær fjordbund med sit matte ovenlys og sin
gule tang under balkonerne.
97