93 / 221
Nyrops rådhusmøbler er yderst prunkløse og nøje udformet i
overensstemmelse med rummenes karakter.
Det gælder også de store fajancevaske, frit fremme på gangene
som sanitære kildevæld. De har gyldne messinghaner og flisefelter
på væggen til at opfange sprøjt fra gulvklude og spande.
Og »Spar ei men spild ei« - lyder Nyrops mantra præget ind i
kontorhåndvaskenes overkant.
Lyskilderne er elektriske og fra et meget tidligt stade i glødelam
pebelysningens historie. Pærerne hænger samlet i Idaser eller
bundter under en dekoreret jern- eller messingskål, og til hindring
af blænding er rundt om bordlamperne hængt en slags korte silke
gardiner ned fra kanten af skålene. Det hensyn er ikke taget ved
højthængende uafskærmede lamper i hallen eller mødesalen. Der
er endnu tyve år til, at Poul Henningsen opfinder PH-lampen.
Men der er rundt i huset justerbare hængelamper og messing
standere til læse- og skrivepladser, med kegleformede hvide og
grønne glas- eller porcelænsskærme. Alt i alt mellem 1500 og
2000 lampeenheder til oplysning af de nye rum.
Nyrop har en uslukkelig trang og lyst til at udsmykke og orna
mentere, men åbenbart også en forstilling om derved at gøre byg
ningsrum og genstandes udtryk mere ægte og tidssvarende end
de interiører, han beskriver i Den tekniske Forenings tidsskrift,
1888-89, her citeret efter Lise Funders Nyrop-bog fra 1979:
»Den samme honnette ambition, som tillader og begunstiger, ja
begejstres over sådanne ting som falske dameskrivepulte, bogskabe
og opretstående fortepianoer, der over for gæster giver ejeren et
anstrøg af musikalsk og boglig dannelse, men når de fremmede er
gåede, viser sig at være til at slå ud og bruge som servanter og
senge, med indelukkede, beklumrede dyner indeni - samme tænke
måde har sin rigelige andel i vor tids fleste nybygninger, der skabe
sig til, som om de vare paladser, men netop blive mindre og elen
digere ved den påtagne maske; hvor salondøre, klosetdøre og døre
til elevatorer alle gøres ens højfornemme med gipsornamenter
over indfatningerne, så at afskedtagende gæster tage fejl og må
betragte det hele som et held, når tilfældet giver dem klosetdørens
greb i hånden, frem for at falde ned gennem elevatoren.«
95