110
Kjøbenhavns Genvordigheder.
JPolitietatens C r o n e , den brave
Etatsraad, Politidirektør,
Enehersker over samtlige Stave,
Som det. sig en Politimester bør.
Har forleden Aften, da den højsalige
Enkedronning C a r o l i n e A m a l i e
Skulde føres til sit Hvilested i Roskilde,
En Genistreg gjort, og den berørte os ilde.
For at ej her skulde blive Sjov paa Gaden
Eller mindste Spor af Støj og Klammeri,
Blev det høje L ig ført uden om Staden
Og ledsaget pænt af Byens Politi.
Han en Skuffelse har voldt mange Stakler,
Som i Byen Toget ventede med Fakler,
Og ved denne crone-logiske Begavelse
Kom man til at mindes »Eriksens» Begravelse.
Ja , det maa nu hermed have sit Forblivende,
Skjønt det var en Haan, man Hovedstaden bød,
Som paa levende ej virket har oplivende
Og vel heller ej paa den, som er død.
Maaske har han om Byen her formodet,
At den af Sorg var hel[sing]ør i Ho’det,
Og han vilde da med Tabet den forsone
Paa den Vis, — men det var dog plat af C r o ne.
Dog om Døde og Begravelser man taler
Ikkun, til man af Vejen dem har faa’t;
Thi de levende gjer altid ny Skandaler,
Saa man glemmer døde Folk, der har gjort godt.
Med Borgmester F e n g e r e Herredømme véd vi,
At Tilfredsheden varer aldrig evig.
Misfornøjelsen slaar sjælden ud polemisk,
Men den truer med at blive e p i d e m i s k .
t
Skjont han sine beskyttende Hænder
Over sin Økonomiforvalter holdt,
En Forvalter, som ej hørte til hans Venner,
Gi’ er han lige strax Afsked kort og koldt.
Hvorfor B æ r e n t z e n skal slig en Medfart lide,
Det maa Gud og Hr. Borgmesteren vide;
Men mon ikke vor Kommune svarlig trænger
Til at amputeres for en hoven F e n g e r ?
Fru
Sørensen:
Tak, søde Fru Schrøder, kun en
lille Kop endnu og uden Fløde, for jeg skal sige Dem
vi drikker alle sammen hjemme sort Kaffe paa Grund
af Landesorgen og kjøber Kager hos Flor og spiser
sorte Pølser til Middag og sorte Ræddiker til Aften,
for der skal være Konsekvens i det, som Kaufmann
siger, og derfor synes jeg ogsaa nok der skulde gjøres
lidt mere fra det Offentlige, som for Exempel bare
hænge Krepflor paa Statuerne, men det siger Frits
Grønbæk vilde forvirre baade de historiske og de geo
grafiske Begreber, naar Peter Tordenskjold blev Sorte-
peter og Hesten blev Sorte-Hest, og det kan han jo
have Ret i, men jeg synes nok der er bleven gjort for
lidt, og Sørensens Begfakler fik jo ikke en Gang Lov
til at brænde, saa nu gjemmer vi dem til næste Gang
og vi gaar jo heller ikke i Theatret undtagen Frits
Grønbæk ag han gaar kun i «Ligkisten», saa De ser,
vi følger med i det Hele taget søde Fru Schrøder, og
Gud hvor jeg gjerne vilde med eu Gang i Roskilde
Domkirke og høre Biskop Mortensen, men det er vi jo
nu ikke fine nok til, saa vi maa nøjes med at læso
det i Avisen bagefter, og hvad det maa være anstræn-
gende for H. P. Holst saadan at skulle digte den ene
Kantate værre end den anden lige i et Kjøre væk, og
der kan man da se, at saadan et Hofembede er ikke
nogen ren Sinekyrie, som Folk tidt tror og det er jo
ellers forfærdeligt som det gaar til rundt om i Verden,