S_Punch_1881

126

E n

n y

F o l k e v e n .

(Sjofelißtisk Kroningshyrnne.'t

Û T )

Nu je ansIa’ vil en Tone,

Aa den ska’ natyrligvis

Til vor Yen, Etasrod C r o n e,

Stemme i med Lov og Pris,

Han, Storborgerne til Trods,

Vaaren har human mod vos.

La’ der bare komme no’ne

Mer og gjøre med ham Kiks!

For en Folkeven er Cr one,

esaa god saagar som Br i x.

Han ved Landesorgen saa

Gjennem Fingre med de smaa.

Den Gang, da Prins F æ r d n a n d s Kone

Skulde kjeres væk herfra,

Inte det generte Cr on e ,

At vi peb og skreg Hurra;

Nej, den Aften fik vi Lov

Til at holde vældigt Sjov.

Fra Amalienborg til «Drone

huset» herte man vort Vræl.

Ingen Ting sa’e hertil C r o n e ,

For hans Hensigt var riæl:

Han vilde Dødens fæle Skrin

Muntre ved et billigt Grin.

Han har rigt’nok sanket gloen’e

Kul paa Ho’derne af dem,

Som saa tidt har sagt, at C r o n e

Er mod Fattigfolk for slem,

Naar han Folkses Bærme gi’er

Lov til saadan Sjælesvir.

Derfor la’er vi vos forsone

Desformedelst, at vi maa

Inte, naar det stikker Cr on e ,

Ud paa Nerrefælled gaa;

For han lod os allenfals

Midt paa Gaden frit gi e Hals.

Og af den Grund vil jeg

olme

Weiter

bare sig e: Mærk

Jer, da vi fik vores C r o n e

Sat paa Processionens Værk,

Lærte han den hele Stad,

Sorg og Glæde ganger paa Rad.

1 Dobbeltkikkert.

(Kunstudstillingen paa <§harlottenborg

anm eldt a f

H o l g e r Mt m lev a n d ,

forhenværende M alersven d, nuværende Blæksprutte.

D et er nu i det Hele taget allieveller

mejet grinagtig at gaa p a a Udstilling om

F oraaret. Den er jo rigtignok noget varm

deroppe i den gam le K asse. Men det er jo

osse

kuns saadan et S lags M istbænk til at

drive Professorer og R iddere og andre Agorker frem

».

Gud bevares! for den Slags G evæ xter er den jo god nok,

men for den virkelige rigtige erke-ra v-rea listisk e Ungdom

er der rigtignok ikke m ejet a t hole. De skal ud p a a L ivet

skal de, ud p a a K eglebaner og Beværtinger og i B a rb er-

stuer og den Slags Steder, hvor de ka lære a t fo re en

saftig Pensel og sla K u lerer p a a Lærredet, sa a det klasker

etter. D et laer P arykkerne nok være med. M en m an ska

være human allieveller, og fordi m an er P rofessor og R idder

og hedder B lo c h , behever m an jo begrivelivis ikke a t være

en P aryk-B loch , saa der ka jo osse være lidt Talang p a a

den anden Side. Men hvad det kommer an p aa, det er

barestens at rende a f Læren saa gesvindt som muligt, for

skal m an forst gjore Svendeprøve og M esterstykke, saa bli

ver m an slets ikke A ndet end en H an dtvæ rker, mulivis

m ejet flink, Gud bevares! og Professor og Medlem a f A kkede-

m iet osse, n aar m an er gamm el nok, men K unstn er blier

man ik k e! S aa ska m an forst ha gaaet p a a L ivet og

vaaren ovenover Skyerne og have baaren sin Filthat som

m an selv vilde og være bleen K amm erat med alle de onge

Sjenier og lagt ud p a a n y adskillige Gange. Og dette herre

er Indledning, som ikke har videre a t sige Andel end til

a imponere Pøbelen m ed.

C a r l B lo ch .

Nr. 2 8 , G e n r e b i l l e d e f r a K r i s t i a n F i r t a l . Den

$uttJtubfHUittøen »aa €1)arlottenborg

anmelbt af

£øjjtoleeleb.

§ermeb fenbcr jeg 3)em ntin 3)om og

Sdtening ober Ubftiflingen. £>g jeg ma« fanbe,

at 2)ereê Unber*33i8ning og be fmaa íebenbt

lige luft neb i Jpioerte^rurtb, be bar ba rigtig no! fptret og

pngïet bernebe, faa at jeg, font albtig for bar fet anben garbe-

Äunft enb fom 31íter»2:abíen Jjjemme i bor gøbe-SBp, jeg maa

Øjnene, fiben jeg íom paa ^ojjlolen, for nu fer jeg lige til 33unb8

ÄptynS ntage-lofe lide 33og, at bet er £jcerte-2abet og Øanft-

faa Bleb bet not bet 2íder-X>ejligfte, og faa tunbe afle be Slnbre

gobt patte Çarbe-fiaben fammen, forbi faaban fom be 5£o tunbe

fmøre paa, bet tunbe ba ingen 31nben, ja itte en

©angÄpbn

felb. 2)et tommer altfaa bare an paa 3)anjtljeb og

fÿoïfelig&eb

og £>jcerteligbeb, men itte paa bcelfte gagter og franfte Slbe-

faa bopperJpjertelil tibt i ßibet paa @n, naar man banbrer beroppe

mettent SunftenS 33ifleb*2?cerfet. ø g bette er Snblebningen, nu

ben litie trptte SBogmeb bet latinfte eder greefte fftabn, fom jeg

S a ri SBIodj.

fRr.28.