139 / 425
131
det alligevel jeg!« — Ja, jeg kan jo sagtens sige ham
det, tænkte Gutten, og saa fortalte han da, at hans Med
arbejdere havde sat ud, han havde gjort Ed paa, han
kunde skrive slig Feuilleton. — «Ja, det er det samme,
min Gut,« sagde han Gamlingen, «vil Du kalde mig Mester
paa din Hædersdag, skal jeg skrive den Feuilletonen
for Dig, saa kan Du gaa hjem og lægge Dig.« — Ja, det
vilde Gutten gjerne gjere, og gik hjem og lagde sig.
Om Morgenen stod der saa slig Feuilleton i
Morgen
gnavet,
og Venstre blev meget glad over dette vakkre
Væv og holdt endnu mere af Gutten end for.
Men her
over bleve de Øvrige endnu misundeligere paa ham, og
saa fandt de paa at sige til Venstre, at nu havde Gutten
gjort Ed paa, at han i 24 Timer kunde skrive en ledende
Artikel, saa det sved til alle Venstres Modstandere. Ven
stre sagde igjen, at havde han sagt det, skulde han ogsaa
gjere det. Saa fik Gutten et Appartement for sig selv ligesom
forrige Gangen. Der sad han igjen og bar sig ilde, saa
kom der igjen en hæslig Gamling ind og spurgte: «Hvad
fejler Dig, min Gut?» Gutten fortalte ham det, og saa
svarede Gamlingen: «Ja, det er det samme, vil Du kalde
mig Mester paa din Hædersdag, skal jeg væve for Dig!»
Næste Morgen stod Artiklen i
Morgengnavet,
vævet
saa
n.etog saa tæt, som væves kunde der, og Venstre blev
meget glad og holdt endnu mere af Gutten end for. Men
saa bleve de Andre endda mere avindsyge paa ham, og
tilsidst saa fortalte de Venstre, at nu havde Gutten gjort
Ed paa, at han i 24 Timer kuøde skrive slig politisk
Oversigt, saa fordrejet og saa indviklet, at alle Venstres
Modstandere ikke kunde finde ud deraf. Men det gik til
ligesom sidste Gangen, at der kora en hæslig Gamling og
spandt en Ende for Gutten, naar han vilde kalde ham
Mester paa sin Hædersdag.
Men Venstre blev saa glad i Gutten, at han lovede
ham Datteren sin, naar han altid vilde bo hos ham i
Morgengnavet.
Det syntes Gutten vel om , og saa blev
han gift med Prinsessen til venstre Haand.
Bedst som
de sad ved Brudebordet, kom der en hæslig Gamling ind
— skiden var han som en So og onde Øjne havde hanl
Saa stod Gutten op og sagde: «Goddag, Mester!« —
•Er det Mester for min Mand?» sagde Prinsessen. —
Ja, han var da det. — «Ja, saa faar han vel slaa sig ned
i
Morgengnavet
da,» sagde hun; men baade hun og de
andre syntes, det var en fæl En at sebe Kaal med.
Men ret som detvar, kom der igjen en hæslig Gam
ling ind — han saae
saa
gusten og saa giftig ud, h an !
•Goddag, Mester 1» sagde Gutten, og saa fik Gamlingen
Plads i
Morgengnavet.
Men aldrig fer havde han sat sig
fast, saa kom der igjen en hæslig Gamling ind — han
havde saa beskidt en Kjæft, som Ingen af dem der borte
havde set før! «Goddag, Mester!» sagde Gutten og saa
blev Gamlingen veloptagen i
Morgengnavet.
Da Prinsessen havde siddet lidt, kunde hun ikke bare
sig, men spurgte: «Men hvorledes i alVerden kan da min
Mand have saa fæle og hæslige Mestre?« — »Det skal
jeg sige Dig,» sagde den ene.
«Jeg hedder Larsen, og
jeg har saa onde Øjne af at skrive, saa alle Venstres
Modstandere blive angst og bange.» — «Og jeg,» sagde
den anden.
«Jeg hedder Hørup, og jeg ser saa gusten
og saa giftig ud af at skrive, saa det svider til alle Ven
stres Modstandere.» — Saa sagde den tredie: «Og jeg
hedder Berg, og jeg har saa beskidt en Kjæft af at skrive
og snakke Sort, saa at alle Venstres Modstandere ikke
kan finde ud deraf.» — «Ja saa,» sagde Prinsessen, «det
var vel, jeg fik vide det, l'or kan Folk komme til at se
saadanne ud deraf, saa skal Manden min aldrig i sine
Dage skrive i
Morgenbladet
.«
Og det gjorde han nok
heller ikke, han.
Prismaliske Figurer»
Det er bekjendt nok, at
C æ s a r ikke alene var Kriger,
men ogsaa Taler og Skribent,
M i c h e l a n g e l o varlige stor
som Billedhugger, Maler og
Arkitekt, M o l i è r e var baade
Digter og Skuespiller osv. og Efterverdenen vil bestandig
beundre disse og mange andre store Mænds Flersidighed
•
Og dog, hvad var Cæs a r s og M i c h e l a n g e l o s Mange
sidighed mod vor berømte Landsmand H e r m a n B a n g s?
Denne Yngling, hvis Værker allerede ere mangfoldige
som Draaberne i hans Blækhus, er kun 28 Aar, og dog er
han allerede i sin Slags uopnaaelig som Novellist, Feuille -
tonist, dramuturgisk Pennetegner, Kritiker, haabløse Slægters
Forfatter, Komponist a f tunge Melodier
,
Improvisator over
vexlende Themaer ! ! ! ! Men han er meget mere endnu l
Se Feuilletonen i
W a t ion a ltid en d en
for i Søn
dags og staa som en Støtte, som Loths Hustru, stiv a f
Forbavselse og Undren over hans Alsidighed: Han er til
lige Skuespiller1 Oplæserl i Sceneinstruktør ! 11
Han skriver selv:
»Som S k u e s p i l l e r kar jeg naturligvis ikke været
lykkelig (nok?) til at se Proffessor
ttø edt,
som Op
l æs e r har jeg hørt ham en eneste Gang, kun som S c e n e
i n s t r u k t ø r kan jeg af Erfaring ret vurdere ham.»
Kun 23 Aar, og allerede Novellist, Feuilletonist, dra
maturgisk Pennetegner, Kritiker, Forfatter a f
•Haabløse
Slægter
»,
Skuespiller, Oplæser, Sceneinstruktør! I ! Hvad
maa kan ikke kunne drive det til
en Gang i
TidenÎ
__
C æ s a r ! V ic t u s e s !
Alt, synes det, evner det unge Menneske, kun Et kan
han ikke, og det er: s k r i v e da n s k .
Seminarist B o l l e m o s e , Naboløs 127, 4. Sal, giver
grundig og samvittighedsfuld Undervisning i dansk Stil og
Retskrivning.