S_Punch_1881

127

er m ejet humoristisk.

D er har Biceh la d t sin Vaskerpige

fra Sæ veballen ifjor flytte lige in d i gam le E aases H imm el-

seng, og M adamm en, der va r Vaagekone m ed H avresuppen,

sta a r henne i Døren og taer sig et ordenlig Grin a det

Hele, og Pigen henne i Sengen sidder og fløjter, saa hun

er rim eligvis en D atter a f F lø jte-C a rl og M arie Grubbe

og hedder M arie Carlsen.

C a r l C a r ls e n

Tir. 5 0 , I E r o s t u e n S ø n d a g F o r m i d d a q . Det er

et Stykke m ed Slag i.

D er kan m an da se, hvordan en

honnet Arbeder skal sla'e Tiden ihjel om Søndagen i Stedet

for at gaa hen og tude P salm er i en E irke.

H an skal

meiet hellere gaa p a a B evertingen og faa sig en B ajer og

en S javs og læse sit M orgenblad eller sin D assavis, og

begge de B lade holder de. D assavisen er jo rigtignok a lle

rede gaaet under Bordet, men derfor kan den jo nok være

lige god til sit Brug.

Tir. 5 1 , E n v a n s k e l i g P a s s a g e — Petersens?

D a l r g a a r d .

Tir. 66, S p æ r r e t . D er kan man nu se, sikken en

Forskjel der er p a a D alsgaard og Fru Jerichau, a t va r

det nu Fru Jerichau, der havde m alet den unge Dame, der

glider paa G lidebane ned ad en sandet Vej, saa havde hun

ladt hende gaa i V andet og blive H avfrue paa den m od

satte Væg i M utter E vas E ostym e, m en D alsgaard laer

det stakkels Pigebarn blive staaende, fordi han tør n atu r

ligvis ikke lade hende løfte E jolen saa meget op, at man

kan se, om hun har H uller p a a Blaastrømperne.

N r. 6 7 , J o h a n h a r B r e v .

Nemlig p a a at sætte

Publikum i F orbavselse. D et har aldrig nogensinde i sine

livfødte Dage set saadan en Bondepige. Hun er rigtignok

ren. D et kan nok være, hun har vadsket sig.

Hun ser

ud, som hun havde ligget i Blød i 4 Dage og paa Bleg i

otte Uger og endda holdt baade P aaske- P in tse- og a l

m indelig Lørdagsrengjøring p a a samme Tid.

Hun kan

godt tage imod B rev baade fra en Skorstensfejer og en

N atm and. For den Rene er alting rent.

(

Fortsæ ttes)

pudsig Industri.

H ø r nu Kinders! mens De staar her i Klynger

Og beundrer denne nyeste Trafik,

Saa tillader De vel sagtens, at jeg synger

Et Par Vers om denne udenlandske Skik.

Det fortjener jo at roses, for det første,

At man tvinger til Nytte mangen Børste,

Por det andet bør sgu Renlighed man prise,

Og se derfor har jeg lavet denne Vise.

Tænk hvor dejligt, naar ad Morgenen det lakker,

Og en Stakkel, der har faaet sig et S tæ nk ,

Kan faa pudset op de sølede Gagakker

Og som Gentlemand gaa hjemad —, ja og tænk:

Øorebtag obet t SSintec, forbi per fibber en ©Iber-fPige t fin

SRatiønal-Dragt t en gammel fRibber«©eng og fløjter fin

2)Zorgen«©ang fom en lille £ebe-8ærfe og jeg fan toenfe mig,

bet er Jfjolger-DanffeS 2Worgen-£ilfen eller gamle ©runbtbigg:

„©ol er oppe, ©fobenS Æoppe", pun fløjter.

G ori Gavlfen.

Sir. 50. 3

ffroftuen ©ønbag Gftermibbag.

Det

fan man jo nof fe, pborban bet er fat i bet ©ogn, at b.e

par naturligbté en ©frift-Dpeolog til ^rccft, fom iffe forftaar

fig pberfen paa SSæffelfe eller Dragelfe eller Søftelfe, faa be

arme SDZenneffer maa føge ©e-lcebe, pbor ber er ©e-lcebe til

£ufe, og fetto om ber er Drif og iort-©pil og løg Dale, er

ber bog &jerte-©ammen og bejlige ©morre-SBrøber, og ben

gamle jione penne i SBinb-Øjct fer ub fotn et Jpjcerte=2iien=

neffe. Øg alle figurerne ere gobe, tpi be ere ge»labe.

Ø alSgoorb.

Sir. 66.

©pærret.

Der fan man ba fe, pbor pnbigt

bet er, naar jiunftnet og Digter gaar £>aanb i $aanb, at ber

pat DalSgaarb malet fJSaftor Jpoftrupg mage-løfe Danne-Æbtnbe

@ba, lige fom pun er renbt fra fin SDianb, men fom maa

benbe om igjen, forbi SSanbet forneben er fom et 25inf fra

oben, at naar pun benber om, faa Pliber bet en Ømbenbelfe

og en gribenbe femte Slft meb barme §jærte*Ørb og Daarer i,

gif neb.

Sir. 67. 3 o Pan p ar 33 r eb. Det er rigtignof bejligt

Siontaner. gor bet fan man ba nof mcerfe, at pbab ber ftaar

Han i Tilgift — der er ingen Ting til Hinder —

Faar med Støvle børsten glattet sin Cylinder,

Og om ogsaa Solen skinner ned paa Stenene,

Ser man ikke mindste Spor af Tang om Benene!

Alle Drengesko er blanke nu som Ruderne,

Undertiden man høre kan i Kor:

«La vos faa for en Øre til paa Snuderne!«

Denne Properhed er næstendels for stor.

Ja, jeg saa selv forleden Søndag Maar’en

En betøflet Fyr derude fra «Gaarden«,

Hvor de ellesens nok ej er kultiverte,

Han fik begge sine Poter pænt polerte.

Om nu Damerne vil komme paa de Tanker,

Naar paa Gaderne de tripper om i Smuds,

At faa pudset de nette Pusselanker

Ved et Hjørne, véd jeg ikke paa en Studs.

Det var ej en Benefice just for Droscherne,

Og man spared saa dejlig paa Galoscheme,

Ingen Dame lod sig skræmme mer af Støv og Sne,

Hvor behageligt og rart — især for Løverne!

Blot nu Sukkeret ej gaar for rask i Været,

For man siger, at de bruger det paa Kraft

Til at sætte den rette Glans paa Læ’ret

Og forvandle hvert et gammelt Støvleskaft

Til et Spejl, som man magelig kan sætte

Paa Servanten ved sit Morgentoilette;

Er det Sandhed, Gudbevares! hvor jeg priser det!

Men jeg tror nu før, at Drengene selv spiser det.