25 / 425
18
U n d e r F r y s e p u n k t e t .
v 1 i
4
wV_Ji
1
** >
\M%
y A y i
<é
;■v
en bidende Kulde lægger sit Aag
Paa Bølgernes stridige Nakke,
Den tegner paa Ruden sit Blomstersprog,
Mens Skabningens Herre rned Kakkelovnskrog
Maa hjemme tage til Takke
Og ude med Vinterfrakke.
Ja, Frosten er slem, det kan man forstaa
Selv oppe i Folketingssalen.
— Loyal Forhandling med Bælgvanter paa,
Hvis Frugter en kold Modtagelse faa !
— En Arbejdslyst, som er i Dalen!
— En Stemning, som stadig er va len !
Dog, medens deroppe man nødig gaar
Det bitterste op over Stregen,
Man mindes den Valgkamp, som forestaar,
Og gjør desformedelst saa lidt, man formaar,
Samt viser, skjøndt halvvejs forlegen,
Begejstringen Winthervejen.
Saa sporer man pludselig ovre tfa
F
y n
«
En højst usædvanlig Va r me ;
”
'
D et smelter vort Hjerte, det rører vort Syn,
A t selv mellem Humle og Boghvedegryn
Man endelig over den arme
B e f æ s t n i n g s - S a g vil sig forbarme.
I I .
ra et Folkemøde
Slige Toner løde:
«1 Forkølelsernes Tid
V il vi Følelsernes Tid
Vække fra de dødel
Sagen er paatrængende,
Faren overhængende!
Derfor strax bør tage^ fat.
— «Aber» fra en Indkomst-Skat
Forst skal hentes Pengene!»
I I I .
e, det er en sand patriotisk Takt,
Som bliver stillet til Skue!
A f Fædrelandskærligheds tvingende Magt
De gode Fynboer Offret har bragt
Og tændt en Begejstringslue,
Der frelser maaske os fra Snue.
Naar blot ikke her, mens endnu i Færd
Med Skatten at ordne man bedst er,
Den bliver paalignet os uden Besvær
A f
B lSM ARCK
som Ligningskommissionær
Og
M
o l t k e
som Rodemester.
— Saa er det lidt sent, man befæster!
Et R e d a k t i o n sm ø d e .
Form anden
vilde strax gjøre
de ærede Medlemmer opmærk
somme paa, at her ikke forelaa
nogen bestemt Forhandlings-
gjenstand, og han vilde derfor
\\ sætte hele den tilstedeværende
Situation under Debat, idet han
samtidig opfordrede Medlem
merne til at fatte sig i størst
mulige Korthed.
Han skulde
nemlig med Banetoget ned til H v a l s ø Station, hvor
hen Magistraten havde forlagt sin Bistrup-Middag for
at have den mere i Ro, og det laa ham meget paa
Hjerte at faa Sikkerhed for, at de stakkels Mennesker
virkelig fik Noget at spise og ikke gik sultne fra
Bordet., I Roskilde plejede det ikke at være Tilfældet,
men hvem havde nogensinde hørt Noget om en bedre
Middag
1
Hv a l s ø ? Han bad Medlemmerne om at lade
det gaa lidt villig.
D e t økonomiske Medlem
vilde benytte Lejligheden
til at give en Oversigt over Finanserne
1
Indlandet og
Udlandet.
Man havde sagt ham, at Professor W.
S ch a r lin g var i Færd med noget lignende.
Det
var umuligt.
Han læste aldrig mere, hvad Wi l l i a m
S e h a r l i n g skrev. For to Aar siden fik han en ond
artet Sovesyge af at læse S c h a r l i n g .
D e t idiotiske Medlem
spurgte, om Sygdommen
var forbi? Han var bange, den smittede.
D e t økonomiske Medlem
bad Idioten være uden
Frygt. Hvad sagde ikke Digteren
0111
den nuværende
Aktiespekulation og om Grundermanien
?
Vel f u n d e t p a a er vel en Trost,
Vel k jo b t er første Plagen,
Vel s o l g t ig je n er Livets Lyst,
Vel s n y d t er hele Sagen!
Han vilde bestemt indprænte Forsamlingen den mest
ubetingede Mistro til
lianssen.
Hvis Grækerne
for
Exempel erklærede Tyrkerne Krig, kunde det jo
nok
være, at Telegrafaktier vilde gaa til Vejrs, men den
deraf følgende Overspekulation i Tuborg-Bajere vilde
upaatvivlelig medføre Afslappelse og Mathed og trykke
Rentefoden saa stærkt, at det var højst rimeligt, man