31 / 425
23
T h e a t e r k a t t e n sp ind e r :
E v a .
Her var mange Rigs-
tlagsmænd den Aften. Hele forste
Paiket sad fuldt af de Mænd fra
Virum, som ventede paa, at Ho
strup skulde give dem en Pære fol
det Æble, de gav ham i sin Tid.
Lige for Lige! — Det var ikke
nogen stor Pære, de fik. Kun
en ganske lille folkelig Skole-
Pære fra Højskolens Kundskabs
træ (
vide
Tangs Botanik). Og saa maatte de bide i det
sure Æble og sige Tak for Pæren endda. Akkurat lige
som de Mænd fra Virum. Bajer var den eneste, der fik
Smækfor Skillingen. Naa — Lidt er bedre end slet Intet
og Eva er bedreenddet nationale
Drama, Drachmann
ikke skrev. Endskjøndt! Hvad tænker Kammerherren paa?
Dersom jeg i Stedet for at være en gammel adstadig
Theaterkat, var et ungt uskyldigt Balletbarn og jeg fik de
Principer om Opdragelse og Disciplin at liøre fra den
kongelig danske Scene, saa — ja jeg vil nødig sige det,
men jeg tror ikke, jeg blev rigtig flittig paa Skolen bag
efter. Fidelle og jeg har havt en lang Diskussion desan-
gaaende, og Fidelle bemærkede meget rigtig, at hvis saa-
dan en Hvalp faar Lov at rende i Halen paa sin Moer,
saa lærer den aldrig at opføre sig ordenlig i en Daglig
stue, saa man kan have den inden Døre, saalænge der er
Tæpper paa Gulvet. Angaaende Killinger siger min Er
faring mig det Samme. Men iøvrigt holder jeg med Ho
strup. Jeg blev ganske bange i tredie Akt, da hun vilde
til at tage Udgangsbilletten lige som Nora og gik om
kring og gnistrede og viste Klør. Nu farer hun i An
sigtet paa dem, sagde jeg. Hvorpaajeg tog min Hale til
mig, for at den ikke skulde spolere Virkningen, ved at
komme imellem, naar Porten skulde slaas i med et Knald.
Men Disharmonien oploser sig i lutter Harmoni, hvilket
bragte mit Hjerte til at banke i søde Erindringer fra mine
første Hvedebrødsdage. Det var en lille graa Mis ovre fra
Grøns Pakhus, jeg var borgerlig gift med. Hun kradsede
ogsaa en Gang imellem lige som Fru Eva. Men jeg var jo
ikke den Hankat, der lod mig saadan Noget byde, og vilde
hun have forbudt mig at klapse vore egne Killinger, tror
jeg nok, det var reven ud med en alvorlig Flænge mellem
os. Hun havde Forudfølelsen og løb i Tide væk med en
sort Kat med store Knebelsbarter ovre fra A-Porta. Der
ved slap vi for Disharmoni og Kattemusik. Godt var det
da, vi fik Madsen ind i Folkethinget, for Jerndorff kunde
vi daarligere undvære, og hvad det Dramatiske angaar,
saa er Madsen jo nok en Stadsmand, men jeg har dog
mere Fidus til Jerndorff alligevel, og saa kan Madsen jo
tale vores Sag derovre, saa vi faar Skuret væk og Bøn
derne ud af Parkettet. Der blev ellers en ordenlig Hur
lumhej heroppe, den Gang de raabte Hurra for Hostrup.
Etatsraaden trode, de vilde have hele Besætningen frem
og ham selv med. For Instruktionens Skyld. Men da
han hørte, det bare var Hostrup, som Bønderne lod leve
og leve højt, trak han de hvide Handsker af igjen. Fi
delle fortalte mig i Aftes, at Eedvard Brandes har givet
sig til at fabrikere Lægemidler. Det er godt, sagde jeg,
det er brillant. Lad ham bare komme med Lægemidler
herover til os. Det er Noget, vi har Brug for, især om
Vinteren. Jamen det er den hoinøopathiske Methode, sagde
Fidelle. Føj! sagde jeg. — Ja, han har lavet et Stykke
til en hel Aften med et lille bitte Gran af dramatisk
Spænding i, og en stor Bunke Kjedsommelighed udenom. -
Hvad skal det gjøre godt for? spurgt? jeg. Jo, for det er
efter Recepten, sagde Fidelle. — Efter hvis Recept? —
Doktorens egen! — Hør Fidelle, sagde jég, Du er dog en
Hund med et Slags dramatisk Erfaring, men tror Du paa
Lægemidler, som den Doktor har skrevet Recepten til, saa
kan Du tage Gift paa, Du driver det aldrig til Noget i
Theaterverdenen. Det tør jeg række tre Klør i Vejret
og sværge ved Alt det, der er mig helligt og kjært, nem
lig Fiskefars og Sødmælk, paa. Nu har vi Eva og Ho
strup, og det er de bedste Lægemidler baade for 08 og
for Kassen. For det er Trækplastere. Og dem trænger vi
mere til end til Brandespiller, der har den modsatte
Virkning.
Nr. 20. Anmeldt af
„Fæd relandet“ ,
Studiestræde.
Et Trekløver. I
venstre Kløver de 2 flækkede Surbrødre
Schandorph
og
D rachmann
med dygtig
Smør paa-, i midterste Kløver tager
Floug
sig en Lur; i højre Kløver blæse
han, som Hejmdal paa Bifrost-Højbro
det literære Venstre et Stykke paa sin
Lur.
Motto: ,,Lur ham!“.
Nr.
21.
Anmeldt af
Berlingske,
GI. Kongevej.
To Felter. I det ene
en Hofcirkel, uden Begyndelse og Ende;
i det andet en Smørfjerding, som den
Ubekjendte sætter Pris paa.
Motto:
,,Den gjør saamænd ingen Kat Fortræd
Og er et Middel mod Søvnløshed.“
Nr. 22. Anmeldt af F am ilie
v e n n e n ,
Bom.
En Bonde med en
Tillægspræmie, der ser saa
ejegod nå,
ryster paa Almanakken.
Motto:
„Alle Kolportørveje føre til
R o m .‘
Nr. 23.
Anmeldt af
Nutiden,
Skvaldergade.
Vilhelm Møller
stiger
paa Ryggen af sit Liggendefæ
(Richard
K auffm ann)
ind ad et Vindue, udaf
hvilket
Hoffensberg - Jespersen - Trap
kaster en Pengepose.
Motto:
„T rip, Trap, Kauffmann — tit
Vilhelm Møller saa sit Snit!“
Nr.
24.
Anmeldt af
Kammerherre
Fallesen, det kongelige Theater,
Kongens Nytorv.
Et adeligt Vaaben-
skjold, garneret af to borgerlige Billet
sjovere, i tre Felter. I det ene en
grøn Debutant, i det andet en rød
Plakat, heromkring staar:
„Ved Debutanternes grønne Flok
Rødme Plakaterne mer end nok.“
I det tredie Felt en
Jean de France
med Motto:
„Saa fransk som han var ingen Chefer
her i mange Aar..“