35 / 425
27
da Andersen kort Tid i Forvejen var bleven slaaet til Rid
der afDanmarks
Konge, var det ganske naturligt, at han
efter den Tidoptraadte
som Ridderen af Randers flro.
Ovenpaa Skjoldet er der anbragt en Stridshandske til
venstre H aan d ; den hejre Handske havde Ridderen af
Randers Bro som bekjemlt tilkastet Grev Gert.
Ba ng .
I Skjoldet, som har Hjerte-
form, indtages den sterste Plads
af et kvindeligt Mandshoved,
som
bærer en
Martyrkrone.
Udenom er der anbragt forskjel-
lige vexlende Themaer, hvad der
bidrager ikke lidet til det for
virrede Indtryk, som det Hele
gjør.
To Politibetjente med
dragne Stave ere Skjoldholdere
og over Skjoldet bæver sig en Crone i ophejet Stil.
Undertiden har man været tilbøjelig til at forvexle denne
Slægt med Slægten Pio til Folketheatret; men denne Fore
stilling er dog efterhaanden forsvunden. Denne Slægt horer
til haablese Slægter.
T a n b e r .
Skjoldet er delt paa skraa i
to ligestore Felter. I det overste
er anbragt Ske, Kniv og Gaffel
overkors, hvilket antyder, at
Vaabnet tilhorer en ædelig Slægt.
1 det nederste Felt ses en flun
kende ny Redekam. Den For
klaring. som Nogle ville uddrage
heraf, at Slægten var i Familie
med R ede-Totterne, er altfor
haartrukken; efter Udseendet at dømme er dette kun saare
lidet rimeligt. Over Vaabnet er anbragt
en
Haand, som
fører en skarp sleben D o lk ; dette Symbol fik Tauber Lov
til at
føre
paa Grund af sine Fortjenester ved Opdagelsen
af en
berygtet Morderbande, som huserede udi den Stad
Korsør Anno 1879.
F i s e h e r .
Skjoldet er paa skraa delt i 2
Felter. I det til Venstre ere af
bildede tre velspækkede Penge
poser med Digtergager. At disse
anbragtes til Venstre, tyder paa,
at Fischer ikke var nogen ægte
Aandsaristokrat, og bevirkede da
ogsaa i sin Tid, at denne Slægt
ikke var videre anset i de højre
Kredse, ligesom det tilsidst frem
skyndede dons Fald- I Feltet, til Hejre fremstilles er:
Vandmand. Paa Grund af den intime Forbindelse, hvori
Slægtens Stamherre i Aaret 1878 traadte med Huset Rys
sensten, fik hau nemlig allerhøjeste Tilladelse til at fore
dette Vandmærke i sit Skjold og blev sam tidig udnævnt
til Friherre paa Ryssensten. Som Skjoldholdere fungere
to Elefanter. Den Formodning, der som Følge heraf er
opstillet, at Repræsentanten forden fischerske Slægt skulde
va^re født Ridder af Elefanten, beror imidlertid paa en
Fejltagelse; disse Skjoldholdere hentyde kun til Vedkom
mendes Protektorat over zoologisk Have.
V . T i e t g e n .
Skjoldet er ved en Telegraf-
traad delt paa Midten.
I det
øverste Felt findes paa Sølvgrund
en Guldkalv og ovenover læses
Stamherrens Motto: «Vort Fø
deland var altid rigt».
I det
nederste Felt ses nogle Kolossale
Isbjerge, mellem hvilke en Han
delsvej ligger aaben og befærdes
af et Dampskib. Dette har givet
Anledning ti' den Antagelse, at Vaabnet oprindelig har
været det forenede Dampskibsselskabs, og at det ene Bjerg
eller Klippe skulde forestille Kjobenhavn og det andei
Newcastle; rimeligere synes dog den Fortolkning at være,
i Følge hvilken det Hele er en Hentydning til Sibirien,: vor
Slægtens Overhoved havde et hvidt Felt for sin Virk
somhed.
Ved Siden af Skjoldet staa to store nordiske
Kæmper som Skjoldholdere.
V I . Zah le .
Skjoldet, ovenpaa hvilket en
bevinget Hest er anbragt — rime
ligvis en klodset Efterligning af
den græskeyPegasus —, er delt
i fire F e lte n . I det øverste ti!
venstre og det nederste til liøjre
er i Vandfarve anbragt er. simpel,
pletteret Lyre, og i hver af de
andre to Felter findes en vissen
Lavrbærkrans,
hvorover
der
slynger sig et Baand med Indskrift: «Hvis jeg var slet,
jeg digted godt; men jeg er god og digter slet«. Den
mandlige Æ tlings Gods Eubjerg og Maarup ligger i Jyliand
nær Vesterhavet; den kvindelige Æ tling er derimod Prior
inde for en Stiftelse i Kjobenhavn, i hvilken unge Piger
af debedre
stillede Klasser optages fra en meget ung
Alder mod et temmelig højt, maanedligt Indskrivnings
gebyr, der tilfalder Priorinden.
Glem Ikke de sinaa S orte.