282 / 425
274
I
ræt af Dagens bitre Strid
Og af Uvejrsnattens Byger
Slumred ind tii Hvilen blid
Danmarks ædle Søn,
H a n s K r C g e r .
Germanerne traadte vort Flag under Fod ;
Med Vold de os lysted’ at gjæste.
Fuldt mange dem mødte med Kraft og Mod,
Men nævnes bør han blandt de bedste.
Ikke mellem Ild og Sværd
Eller sønderskudte Skanser
Søges skal den Heltefærd,
Som hans Navn med Hæder kranser«,
Men hvor Løgnen foer frem paa den høje Hest
A t trampe vort Modersmaal sønder,
I Skranken traadte han værdigst og bedst
Som Talsmand for danske Bønder.
Ved vor Fane holdt han fast,
Lod den ikke sig fraliste.
Lykken svigted’, Haabet brast,
Han blev trofast til det sidste.
Og mens her man sig vaanded’ i Tvedragtens Nat
Og hist i et Fangelivs Kummer,
Var hans Hjerte dog ikke af Modet forladt
Og af Tro paa, hvad Fremtiden rummer.
Medens Frelsen end er fjern,
Kaldtes bort han til en Strandbred,
Hvor man ej med Blod og jern
Øver Vold mod Ret og Sandhed.
Og mens Danebrog vajer med Sørgeflor
Paa halv Stang til Heltens Minde,
Skal Danskes Tak for hans mandige Ord
Som en Krans om hans Kiste sig vinde.
Bekjendtgjerelse.
Wov
at undgaa Forvexling finder jeg mig foranlediget
til at bekjendtgjøre,
at der
i
dette Øjeblik ikke findes
noget Æddike-Bryggeri a f Navnet Ny-Frederiksberg.
Den af mig drevne Forretning,
6
om tidligere hair havt
dette Navn, har
tilligemed Bryggeriet,
hvortil den har
været knyttet, den 1. April d.Å . erholdt Navnet «Bryggeriet
Aprilsnar», ligesom det af mig nylig anlagte Bryggeri
ligeledes bærer Navn af »Bryggeriet Aprilsnar», saalænge
disse to Bryggerier drives af mig.
Derimod har jeg tillagt saavel min Privatbolig som de
med samme forbundne Udenorasbekvemligheder, deriblandt
øgsaa det nye Bryggeri, Navnet »Ny Vigtigberg», hvilket
Navn dog for Bryggeriets Vedkommende indtil videre ikke
benyttes, hvorimod jeg har paatænkt senere s e lv at benytte
dette Navn, saa at min Adresse da vil blive: V. Frederik
Ny vigtigberg
ju n .,
Ny Frederiksbergs nye Æddike-Bryggeri. V .
V. Frederik Nyberg
j m .
Ny Frederiksberg. V.
væbnet Fred.
Evrcpa rustede sig, og Danmark turde ikke
staa tilbage. Vel var X-borg kun en Draabe i Verdens
havet, men en udmærket Mand og bekjendt Publicist
havde en Gang sagt, at Naturen var ligesaa beundrings
værdig i det Smaa som i det Store, — og dette gjaldt
ogsaa om de politiske Forhold. — Det var utvivlsomt, at
en By som X-borg, der havde saa store Betingelser for at
blive en fremragende Handelsstad, ikke blot egnede sig
for en Garnison, men endogsaa derved vilde faa en Impuls
til større Røre, inderligere L iv og yderligere Opblomstring
(Hor!).
For ikke at hindre den fri Meningsudvexling
skulde Taleren ikke angive, hvilken Vaabenart, han mente,
Byen helst maatte rumme, skjønt han fandt, at X-borg
egnede sig særlig for Infanteriet. ♦— Saa ipange af Landets
Byer som muligt burde gjores til Garnisonsbyer, og hvilken
Ulykke manglende Garnisoner kunde anrette, det saa man
blandt Fenierne i Irland og Reverne i Grækenland (Røre).
Materialist
Svedskelsen
syntes, at det var smukt at
faa Militær i Byen; det gav i Virkeligheden Byens Gader
et livligere Udseende, naar man saa en Militær i fuld Uni
form gaa under Armen paa en Civil (Latter); ja det var
nydeligt, og den militære Musik var oplivende, naar man
herte den etc. m, m ., og forsaavidt var ban altsaa stemt
for Garnison. Og han troede, at Byen i Virkeligheden
havde bedst af Artilleriet, for der var noget Vækkende ved
Kanonerne, og paa Bakkerne nord for Byen kunde Batte
rierne kjere op, etc. ro. m.
Han vilde nu slet ikke om
tale, at Officererne vilde bringe Liv i Klubben, og Bal
lerne dér vilde forsaavidt gaa meget bedre, naar nogle
uniformerede Herrer førte op, end naar Damerne bleve
rørte om af nogle slattede Handelsbetjente (Hyssen).
B orgem esteren
maatte bede Medlemmerne afholde sig
fra altfor lydelige Bifalds- eller Mishagsytringer.
Glarmester
Svendsen
mente, at man maatte sige, at
Militæret var betryggende, naar man fik Ildebrand og Militæret
Fra Byraadsmødet
i X —borg. XXII.
J s | L
I Byraadets Gaarsmøde for-
- >
handledes en af det staaende
'--Å
^
Udvalg affattet Henstilling til
Krigsministeren om at lægge
en UarniS0Q
*
Byen.
~—|
Borgem esteren
behøvede vist
næppe at præcicere, at man le-
vede i alvorlige Tider.
Under
den rolige Overflade paa Poli-
1
'W £ \
tikens Mark gik der stærke vul-
^ans^e Strømninger; og vel her-
I
skede der Fred, men det var en