286 / 425
278
Fra Møderne.
/
/
■■■ / f v i f7 i / f \
i 4 f /",fe\
r l i ^ - f
1
>
rh ^M k
i
1 denne snre Agurketid
Tilværelsen man forseder
Og anvender hele sin Kunst og Flid
Paa alle mulige Meder.
De mange nordiske Hjerter, der saas
For'
corpus ju r is
at giede,
Til Frue-Plads styrede deres
Kaas;
Thi her holdt J u r i s t e r n e Mode.
Og da der blev Trang hos de Rettens Mænd
Til andet end aandeiig Føde,
Saa droge de alle til K la m p e n b o r g hen,
Hvor alle Slags Retter. holdt Mede.
Der lode de Retterne ha’e deres Gang,
Mens Talerne festlig lede;
Dog muligvis bag efter Glassene* Klang
Holdt de skruende T ø m m e rm a n d Mode.
Det brave, nidkjære P o l i t i ,
Der vogter paa hver en Brede,
Holdt, for os fra V a g a b o n d e r in g at fri,
E t politi-mesterligt Mode.
Og Æ s k u la p s Senner, som har forstaaet
Med Piller vort L iv at forsøde,
Kom sammen i K o l d i n g at oplægge Raad
Mod Sygdom og Sorg og Mede.
I R e m e r s g a d e tilsammen kom
De redeste blandt de red e
Og nod en B a je r , mens B u s k holdt Dom :
Der var et jo Folkemøde.
Hvor Folket er opvakt og Hjærtet er glad,
Men Hjærnerne lovlig biede,
Gik n jlig St. G r u n d t v ig s Apostle paa Rad
Og afholdt et «Vennemode».
Ja, Moder i Hobetal man har
Hvor man sig kan kjede til Dede:
Selv F o l k e t i n g e t holder saagar
Dog af og til endnu et M ode!
Men kommer Solen, og Luften er varm,
Bli’er Gaderne tomme og ede,
I Skoven de Elskende Arm i Arm
Sig samler til Stævnemode.
Dog mere herom vi slets inte si’cr;
Det er ogsaa helt overflødig,
Og efter alle de Møder bli'er
Til sidst man selv noget modig.
Det tonplip Teaters tmstiieriste UflsiytBiiii.
Det kongelige Teaters
kunstneriske Udsmykning nær
mer sig nu til at blive færdig
med sin Fuldendelse,
idet de
fleste af de paabegyndte Ar
bejder ere fuldførte,
saa at
Iman ved at tage de forsbjei-
JjÉlige Lokaler i Øjesyn kan
danne sig et Begreb om de
=1—
—— Dekorationer, hvormed man
havde tænkt sig at udsmykke dem, da de allerede ved
de mange Hænders forenede Arbejde, som have arbej
det derpaa hele Sommeren, ere anbragte paa de Steder,
hvor man havde tænkt sig at anvende dem, og saa-
ledes nu fremtræde i den Skikkelse, som de endelig
ville faa i det mindste foreløbig, indtil der til næste
Sommer kan tages fat paa det Øvrige, saa at den den
tilkommende Sæson vil staa fuldt færdig og præsentere
sig paa en for Landets Hovedstad præsentabel Maade
forPublikum og de teaterbesøgende Rejsende, somaf
lægge Besøg i vort kongelige Teater.
Det Hele fremtræder som en vor Nationalscene
værdig Teaterdekoration, og navnlig bidrager det, at
hvert Lokale i streng Stil er gjennemført i den Stil,
som den fulgte Plan krævede, til at give det et stil
fuldt Udseende, og som Følge heraf vil denne fore
løbige Anmeldelse, hvis Hensigt ikke er at berøve vore
Læsere Udsigten til Nydelsen af eu længere Artikel
om samme Emne, blive holdt i streng, dansk Stil.
Den aabne Forhal, hvor Billetsjoverne i Reg
len vente paa deres Kunder, gjør strax et fordelagtigt
Indtryk ved sine Portrætmedailloner af fortjente kje-
benhavnske Medborgere, omgivne af Lavrbærkranse
paa forhøjet Grund og andet Maskepi i Kræmmerstilen,
og Publikum vil rimeligvis strax føle sig tiltrukket og
tiltalt af dette Billetgalleri.
Den forreste Vestibule, som jo er den, man
først kommer ind i, er holdt i den lettere Marmorstil
med imiterede, lyse Åarer paa mørk Marmolade, me
dens det kanelerede Marmorpanel ved at følge Gulv
linien langs Væggene fremhæver Rummets akustiske
Lineameuter.
Den runde Vesti bul e gjør et meget afrundet
Indtryk, idet man har gjort Loftet af gjennembrudt
Arbejde for at faa det op og forgyldt Pillerne for at
faa dem ned, medens de store Flader mellem Pillerne,
hvor Farven jo har et større Pillerum, ere malede med
blaa Farve, saa at ogsaa her Inskriptionen over vor
Nationalscene: «Ej Blaat til Lyst» erholdt efterrettelig.
I den runde Foyer eller den Gang bag Bal
konlogerne, hvor Tilskuerne har deres Gang i Mellem
akterne, ville Væggene blive smykkede med Tresco-
malerier, der gjengive Scener af de forskjellige Folke-