287 / 425
279
vandringer, hvilket vil bidrag8 til at give Fart i
Arkitravernø og fremhæve den der herskende muntre
Tone.
Den ud mod Kongens Nytorv vendende aabne
Loggi a, hvorfra jo den offenlige Musik udfores, er
holdt i en klarere Tone, og navnlig er Loftet rigt in
strumenteret med mange ypperlige Kolaraturer i for-
skjellige Variationer, ligesom de saakaldte Kadencer
(Afslutningerne paa de enkelte Stykker) frembringer et
harmonisk Indtryk.
Konditorilokalerne
ere
holdte i streng
Schweizerstil med smukke Kageformer, der tyde paa
eu god Smag.
BuiTetterne ere udstyrede med Mar
morplader i den gammel-rommerske Stil og Dekoratio
nerne paa dem have en flydende Stil, medens Lofterne
ere bajerske Glaslofter og de tidligere omtalte Buster
af Bryggerkaptajn Jacobsen ville finde deres Plads her.
Til Slutning skulle vi endnu kun supplere disse
Meddelelser med den Oplysning, at man i Parterret er
i Færd med at lægge Parketgulv, og det er at vente,
at Publikum paa Grund heraf i Fremtiden vil sætte
forhojet Pris paa denne Plads.
Teaterkatten spinder.
Naar jeg ikke var en Kat med
et saa at sige idealt Blik paa
Livet og et romantisk Anstrøg,
kunde jeg lade fem være lige, vise
mine Knurhaar og lege Kispuds
med
Tilværelsen.
Men
naar
Skæbnen ikke undlader uafladelig
at lade alle sine fem Fingre fare
Iriiig op ad Ryggeri, lige imod
Haarene, hvad skal saa en Kat
gribe til? — Det har været en drej Sommer!
De fleste
af vore med saa stort Mas opdrættede og med pæne Ma
nerer paa Scenen mejsommelig forsynede Killinger, have
maattet tage Ranselen paa Ryggen og vandre ud til af
sides liggende Steder. Hvor mjaver nu Louis Petersen?
Hvor knurrer store Jensen ? Hvor spinder Frøknerne Lund,
Lind. Sørensen etc.? Der er sket Brud paa Systemet, det
System, om hvilket jeg med Stolthed kan sige, at var jeg,
Teaterkatten, ikke Opfinderen, saa vilde Chefen vistnok
have anset det for en Æ re eelv at være Ideens Fader.
Meh nu er hele denne storslaaede Tanke, hele denne Op
dragelsespyramide, hvis Basis hvilede paa de spæde
Balletbørns talrige Skare, og hvis Top naaede op i
Kunstens højeste Atmosfærer væltet omkuld, styrtet i
Støvet, gaaet i Skarnbøtten. — Eller tror Nogen, at
Racens Renhed kan bevares, naar fremmede Killinger
kommer tilløbendes nede fra Kasino og bryder ind i
vort gam le, kongelige, patenterede Frimureri for at gjøre
udenvelts Krumspring paa vore hellige Brædder? Je g rejser
Borster ved Tanken!
Kunde jeg gjøre som M o lb e c h ,
hylle mig i min kongelige Faraokaabe og mumificere mig
selv i stolt Overlegenhed, saa gjorde jeg det alligevel ikke.
Ikke heller vil jeg gaa som en sølle Ambrosius fra Herre-
gaardens glade Lirumlarum til Skolestuens kvalme Eremithule.
Je g vil ryste Støvet af mine Poter, men vil aldrig drikke
fremmed Fløde eller gnave fremmede Redspættebenrade.
Stille og tragisk vandrer jeg, den sidste Æ tling af det
gamle Teaterkattekuld, ud i den stjerneløse Nat, der ned,
hvor Kanalens stensatte Bred rejser sig som det stejle
Fjeld op af de mørke Vande. Tragediens Muse følger
mig paa Vej. Gammel
og
aflægs, som hun er, skal hun
lære mig, hvorledes man droner sig med Anstand, Jeg
har ventet længe nok paa se Ofelia gjøre det med Højhed
og uden ufornøden Mjav og Fægten med Forpoterne.
Det har jeg ikke kunnet opnaa. Je g vilde have ladet mig
nøje med en god K opi; nu maa jeg selv levere en middel-
maadig Originaldroning.
Mine
syv Tvillinge-Sødskende
gik samme Vej, uanmodet, og inden de havde faaet bedre
Forstand. Je g følger min Slægt i dens vaade Familiegrav.
Lad nu Chefen beskytte Kunsten, jeg melder mig fra.
Farvel Chef!
Farvel alle I tilbageblivende Petersener,
Jensener og Poulsener! Farvel Du gamle H, P. H o ls t,
du Minde om svundne Herligheder!
Farvel Du unge
W ill ia m B lo c h , du Skaber af R ic h a r d K a u fm a n n s
udedeligste Værker! Farvel og god Fornøjelse! I Morgen,
flyder jeg som et afsjælet Hylster paa Kanalens duftende
Vande, thi nu har Teaterkatten spundet sin
6
idste
E n d e .
Jubelæums-Hømne,
tilajnet F r æ d r i k
Madsen
mæ Bekransning i Enden a
k.ækmaj din Pote, hulde Muse!
]En Hømne ska nu stige op
jFra Sjælens endeklemte Sluse
11 pegasusende Galop.
La mine Gorgelettetoner
Gi Æko i hver Konstnerbarm,
Saa Alle i Begajstring droner
Aa sier: Den va gruli varm.
Daj,
F
rædrik
M
adsen
,
mit Trompetstød
Ska gjælde, brave Jubelar,
Thi n/ar vi ove^ Daj ha leet, flød
Dov immer Lattrens Taare klar.
Dit fræske Lune ha jo brungen •
Paa Senen tit en Smule Vind,
Aa derfor æ Du osse sprungen
I Folkets Hjærtekule ind.
I Farsen ku Du dajli male
Mæ Miner aa Gebærder blot,
Saa Hjærtet slo Saltemortale
A Grin, aa de ska være godt. —
Dov a k ! Fjærnt fra vos ska Du trælle,
Det gør min Fryd te Sorg kumplæt:
— Stum blir jæ som en Frikkedelle,
Der venter paa at bive ædt.
Lamme dov rejse Daj din Bøste
Aa kranse her dit Maanement,
De æ den Tak, som Du ska høste
For dit grinagtige Talent.
Va jæ Menister, sku jæ skikke
Daj strax Sjemytlihedens Søl-
Medallie mæ Ret at drikke
Den op i Kaptegn Karlsbergs 01.