415 / 425
407
Haanden og (/reddere samme tel, a Velærværtikejen inte
er H e n r i k i b s e n , samme Udøjdie havendes forlejen sendt
os ck Hoben G j e n g a n g e r e paa Halsen annsøjendes om, a
samme værendes a norsk F am ilje og a Velærværtihcjem
Anææsogn maatte blie engførte i Valhallas Vennekres ve
d Medlem værendes den gamle T y r .
Va vi stemte om,
men alle di smaa blaaøijede ville inte hae noet, me Samme
a gøre, havendes læst H e r m a n b a n g og værendes tilfresse
me samtne, hvorpaa T h o r slo i Boret med Hammeren og
bandte liesaa fæ lt
,
som han ku ha vaaren S k a m d r u p , a
Grejerne vare en Klasse f o r sai sæl og ku inta ha me
Gjengangere og Spøjdser ojj Gespenster eller Nattcmarer
og Hælhcster a beStdle, henvisendes Samme tel M utter
H e l s billie Losjihns i Hdheimsgade Numm er fireogtyve,
værendes et laqtalafholdenhejshaatel, vor samme blier be-
værtijede me Mosetaage og Dunster, værendes en sløj
Kost, men go nok td dem.
Va der gig igænnem me
Eenstcmmihej, nem li alle Eienherierne villendes nok be-
holle Flæsket f
s»-
sai sæl. Og. H e n r i k i b s e n ka inte la sai
opføre,_vor der er D am e r tilsteje saadan som Velærværti-
hejen ennu, vorfo r osse den gamle grinagtie O d in resol
verede a vi
sku
gie
•
L co n ard a
«
f øste Juleda og
•
det nye
System
«
den anden og • Duggehjæmmet
«
u j a Repertoaret.
Men Unnerteineje maa siite heruje paa B ifro s t dinglen-
des me Benene i den bare L o jt og siae paa Harpen, nem li
F r i g g a
vaskendes
Gallerne, og F r e y a brøggendes Juleøl
og stej
endes
Sæhrimnerkaattdcetter, og lille søje Y d u n ba
gendes Julekave me Æveler i og alle di smaa Blaaøjede
broderendes Maarcnsko og Trøstere tel Gujerne og gamle
Fæ rtignant, formedelst velket alle vi Manfolk har mælt
os iajten p a a Afdelingen f o r Husville hos L o k e , som har
e'n lille Ongkalelejlihed ve Sijen a og ha loft, a vi maa
Jaa
Lov a spelle en lille Sjavs hos ham i al Uskoldihej,
■vor
etter
kan
vel læse os en lille Julefortæ lling a en, je
Unnerteineje syntes han kaldte S j æ I I a n d , værendes dog
en Norm and tel Obbyggelihej, i A nlejnin g vora den Gamle
skullendes føst eng og smukke sin ujventie Personiihej me
en ren Mansjætsjorte slutter, ønskendes ennu en Gang
Velærværtihejen en glæjeli Ju l, ves Samme ennu ræfiæg-
terer paa Samme f r a Satmnes immervæk
gamle glaje sjemytlie
T i j r o I v t ' - M d f e t ' d i y
a
n t 9
p. t. Yalhalla.
Sikkerhedsforanstaltninger.
E fte r Forlydende har Hr. Kammerherre F a l l e s e n i
Lighed med Byens andre T heaterdirektører for et udvalgt
sagkyndigt Publikum forklaret de Foranstaltninger, der
ville blive trufne for at sikre Publikum mod Brandfare i
Nafcionaltheatret. Ib land t disse fremhæve vi følgende:
1.;
P aa forventet m idlertidig Bevilling paatænkes
Tilskuerpladsen ombygget i Lighed med Venstres hekjendte
solide Brandkasser, der skyer liden og ikke V andet; i
Midten anlægges en bred og sikker Vandgang ad. hvilken
de tilstedeværende Masser hurtigst m uligt ville forsvinde.
Ved Hjælp af Fribilletter vil der blive sørget for, at det
fornødne Antal Folkerepræsentanter kan være til Stede for
i paakommende Tilfælde a t kunne besørge Butikken lukket.
2
.) Foruden den alm indelige Brandvagt ville hver
Aften R epræ sentanter for sam tlige Byens »Sprøjter* blive
anbragte blandt Tilskuerne.
Foran Latnperækken ville
desuden de smaa sorte Brandfolk blive posterede, for at
de med korte Mellemrum kunne rette Hovedstrømningerne
i det nittende, Aarhundrede ud imod Tilskuerpladsen.
3
.)
Foruden de alm indelige Vandhaner haves i Re
serve et stort Drama af H o l g e r D r a c h m a n n , der er
tilstrækkeligt til i L øbet af faa M inutter at sætte hele
Scenen under Vand.
4
.) Endelig ville de sædvanlige Udgange blive sup
plerede med en usædvanlig Udgang, der er bestilt hos
Firm aet G. B r a n d e s
&
C o. i Berlin, hvilken Udgang
ligesom Udgangeu af Æ gypten ender med alm indelig
Oversvømmelse.
Ordene: Herman Bang.
Schubothes
Forlag har en underlig Lyst til at tirre
os. Det lader Rudolf Schm idt føre os
til Dassavisens Porte. Det lader Her-
nrair Bang præsentere os for haabløse
S læ gter; saa slet Selskab vilde vi aldrig
have søgt af os selv. Den Gang tog
vi øs, som K-øug Lear, til Hovedet og
udbrod: »Jeg vil ej vorde gal!« Da
var man endnu fjernt, fra disse Rædslpr,
hvor det ikke e r med Galskaben, men
med I d i o t i s m e n , m an angstfuld
kæmper.
Og det er det, Herman gjer. Her
man har fort os til Idiotanstaltens
Tærskel, og vi, som er hærdede mod
Drachmann, Sehandorph, Gjellerup, tøve
her, fordi vi endnu ikke er vante dertil.
L æ s p a a B o g e n s b a g e s t e
O m s l a g ! Man vil læse T itlerne paa
nogle af vor Literature gyseligste Ting,
og medens de i Tankerne drage forbi,
da vil Forfatterens ejendommelige P ro
fil stige frem af vor Sjæl som en sort
Silhouet paa L atterens lyse Baggrund.
Og naar nu denne Gjenganger fra
de stille Søndagform iddage, hvis evige
Graavejr har stillet vore Skuespillere
den største O pgave, den at tænke,
handle, tale og gaa som uhelbredelige
Idioter, skriver en Feuilleton om H en
rik Ibsens Skandale, da er det, fordi
han selv staa r paa de Haabløses Fod
stykke, fordi han véd, at hans Tale
er et Skrig, hans Skrig et Skraal og det,
han skraaler paa, er: Mer Skandale!
Men ligesom Dyrevarterne i salig Jean
d’Abis's Menageri slum rede rolig om
N atten ved Siden af Abeburets lar
mende H yl, saaledes ville ogsaa vi,
der kjende Rummelen og Rumlerne,
vende og om paa den anden Side og
sige som N o r a :
Vaas — vaas —
vaas — bare lystig!«
Telegrammer.
Coburg-Gotha.
2 0
de December.
E fter sikkert Forlydende vil H e n r i k
I b s e n s nye Drama •
Gjengangere
•
blive opført paa det herværende Hof-
theater. F orfatteren har lovet at om
arbejde ferste Akt.
Coburg-Gotha.
2 1
de December.
Da H e n r i k I b s e n s »
Gjengangere•
endnu, trods sin ændrede Skikkelse,
ikke behagede D irektionen, bar For
fatteren ogsaa om arbejdet
2
den Akt.
Coburg-Gotha.
2 2
de December.
H e n r i k I b s e n har nu ogsaa om
arbejdet tredie Akt saaledes, at det
Hele ender med G iftermaai. Stykket
gjorde ved Opførelsen megen Lykke.