403
gjerne. Hvad vædder vi saa om?» — «Om enFører
post for hele Vensire,» sagde Berg. — «Vel,» sagde
Greven, »lad os saa begynde?« — «Nej,« sagde Berg',
«saa stor Bast har det ikke; jeg er endnu ganske
fastende; jeg maa først hjem i »MorgengnaveU og
have mig en Portion Andesteg, men førend Du igjen
hat vendt Din Kappe, er jeg her paa Pletten.» —•
Derpaa gik Berg, da Greven var tilfreds hermed.
Undor Vejs sagde Berg til sig selv: «Greven stoler
paa sin rappe Tunge og sin Øvelse i at løbe fra det ene
Standpunkt til det anaet, men jeg ska! nok siaa ham
en ordenlig Assensplade!» Derpaa gik han ind i
«Morgengnavet» og sagde til lille Eedvard: «Klæd
Dig paa i en Fart, du skal strax med ad paa Lan
det!» — «Hvad er da der paa Færde?» spurgte Eed
vard. ■— «Jeg skal løbe omKap med Lejregreven, og
Du skal være med3» — «Ih mine Fædres Gud og hans
hellige Ord!« skreg Eedvard, «er Du gaaet rent fra
Samlingen? Hvordan vil Du bære Dig ad dermed?«
— i'.Hold Din Mund,» sagde Berg. «det bliver min
Sag; Du skal ikke blande Dig i Førernes Anliggender!
Af Sted med Dig!« —Hvad skulde lille Eed vard gjøre?
Han maatte folge med, emen ban vilde eller ej. Under
Vejs sagde Be rg til lille Eedvard: «Pas nu paa, hvad
jeg siger! Henne paa. Vejen til den rigtige Folkegunst
vil vi løbe om Kap; Greven isber i den ene Groft og
jeg i den anden. Nu har Du intet videre at gjøre
end at sætte Dig her nedenfor i Grøften, og naar Gre
ven saa kommer paa den anden Side, raaber Du bare:
Jeg er her allerede!«
Dermed var de komne til Stedet. Eedvard fik
Plads i den ene Ende af Grøften, og Berg tog Plads i
den anden Ende. Greven var allerede paa Pletten.
«Kan det begynde?» spurgte han. —■ «Ja vel !» sva
rede Berg. Greven talte »En, to, tre!» og foer saa
af Sted ligesom et Lokomotiv henad Åssensbanen. Men
Berg tog kan et ganske lille Skridt, og saa blev han
siddende,
DaHo Istein var kommen hen ved den andenEnde
af Grøftén, raabte E ed vard til ham: »Jeg er her alle
rede!» Greven undrede sig ikke lidet; han mente, det
var Chresten selv, lian saa; thi i Grøften ere alle Ev-
ropæere sorte, og desuden ser, som bekjendt, Be rg
udvendig ud ligesom. Eedvard indvendig. MenGreven
sagde: «Endnu en Gang! Om igjen!» — »Ja vel,®
svarede Eedvard, «for miggjerne!» — og Greven løb
af Sted, saa ørene fløj hamomHovedet. Da han kom
til den anden Ende af Grøften, sad Berg der og sagde:
«Jeg er her allerede!* — Greven, der var hær ved at
gaa ud af sit gode Skind og blive endnu niere katholsk
i Hovedet, raabte atter: »Om igjen!» — «Værsgo,»
sagde Berg, «for mig gjerne«; og saaledes gik det
igjennem tykt og tyndt i alle Familietvistens mærk
værdige Aar.
Men til sidst kunde Greven ikke mere. Han faldt
over et smudsigt Standpunkt og blev liggende. Mode
rationen fiød ud at Halsen paa ham.
og
alle hans Lem
mer undergik en radikal Forvandling. Men Berg tog
pinvandne Førerpost, kaldte paa lille Eedvard, begge
gik fornøjede hjem i «Morgengnavet», og hvis de ikke
er døde, lever de endnu.
Saaledes hændte det sig, at Berg løb Lejregreven
søpder og sammen paa dennes politiske Løbebane, og
siden den Tid er ingen Moderat falden paa at konkur
rere med Bogokongens Undersaatter.
£tore
09 øobc $anblinøcr
af
«abtkalt, «Ælobrratc 09 KMraabtt.
Bnblebning.
3
eg £«rpeng ©trænge flintr cm Sannerfoifetg Jpæber,
Om SSælgetfolfetg Dpb og SBenftreg gobe ©æber,
Om ©pillet,
ip>or
mon ©unft og fjoifegatoer banbt,
„Og er bet iffe fmuft, faa er bet ganfte fanbt",
Om Slenfireg gobe ©mag, ber albrig bar for fræfen,
Om bereg rene Sib og bereg rene SBæfen,
Dm bereg §eUefraft og ffcelbne Stapperbeb,
Jpbormeb be aarebig for Stab ure tte ftreb,
Om bereg ©tatgmanbgflogt, bag ípñtíen fom et ©fjolb bor
2>et Solí, ber Suben tog felu fra te falig fDfoIbcr,
Dm bet g-labe Sib, be fanbt t SDannebang.
— ©aa Iptter Stile nu til min Ijeroif!’ ©ang.
L gæbrelanbS t jærligbeb.
1)et bat juft paa ben Stib, ba alle Borbeng Boner
SBar fattig paa fDleral, men rig paa Sltmejioner,
i>a 9iæberet bar Sob og Rolleret ubiet,
SDa S ig m a rd bar en @ut og 9Ko(tfe fjang profet,
2)a i bor Jperreg 9iabn Stråhaterne man flutteb’
Og i „ber greifeg" 9?abn bem breb — ia l bære ftrubtet! ■—
X>a man mob Oberfalb fcefaftebe fin ©aarb,
Og SBerbeng 9lo og greb bang lun i trenbe Jpaar;
$>a lebeb’ bet en SUianb, ftaalfat, trob* al Senaueljen,
£an talbteg S b re fttn S3erg men bebte ellerg ^obeffen,
én SHar.b, ber babbe rejft faa mange £unbreb’ 9Jfii
Og lun „blcb ftbbenbe" af bpbtfolt i rang til J&bil;
$J?en bbor ban færbcbeg t aQe fine Sanbe,
$att fægtebe ftg frem, og bet nteb dåben fflanbe,
Og ban fom Ifllafter paa beng $uler babbe faa’t
6n golfefrcne paa font fatbct 5fogø-!Droi. —
3)a bannem bteb fortalt, at STpfferne faa glubffe
SBegjæreb’ 9iæfteng $ug beb £jælp af bereg' B.fttupp"ffe/
Sleb ene ban ej ræb, men fbarebe paa ©tanb:
„Sat fomme bbo, ter bit! Beg barge bil ntit Sanb!"
derpaa ban rebebon botereb’ en 33euifling,
gor bbilfen i bang 33rpft en Sannebirfeftifling
Sleb bpgget, og ber bleb om ben i mangen Jtro
33emærtet, at ben fa’e til SHjprag 2>o!t ©par-Slo.
3)erpaa ban lob fin £ær bag Solben opmarfcbere
Cg lob meb ftore Drb og febt glæff ben montere;
9iu bolbt ban ©ttllingen meb ©lanbg, ja felb i gjor,
©tjont noer ban babbe fagt ben ©ang fit fibfte Drb.
SDlen af en faabatt gærb man lærer at begribe,
2lt gæftninggbærler, .§>ær, kanoner, Sflanferflibe
Sftet gob ©ambittigbct bort golt fig fpore fan;
33bi
ban bar jo fagt: „3eg bærge bil mit Sant!"