407 / 425
399
herved give et Referat a f Festen efter Byens største og
m est udbredte Dampsprøjte. Allerede fer Gjæsterne indfandt
sig, var alle Lysene tændte, og Byens to Ekvipager hårde
deres Læs med at besørge Tilkjerslen af de mange Gjæster,
søm stod af i Forstuen, der var prydet med to Knagerækker.
Indbudne var foruden Byens Fuglekonge og hans Frue
sam tlige dens Matadorer, Repræsentanten for Ravnekrogs
2den og Byens Vandmester, sam t den kommanderende
B randm ester.
Sam tlige Byens Uniformer havde givet Mede, talrigst
repræ senteret var naturligvis Brandofficererne, men der
fandtes dog ogsaa ikke faa af Byens Borgervæbning. Sær
lig O psigt vakte en kjøbenbavnsk Politibetjents Uniform,
ligesom Brovægteren fra K ristianshavn og et P ar ældre
Uniformer. Kun faa ordenlige sorte Kjoler bemærkedes.
*
*
*
Æ resgjæ sten med Fam ilie m edte som en præcis Mand
akkurat en halv Time efter den Tid, Indbydelsen lød paa.
Han gik strax ind i Foreningens Rygeværelse, senere gjorde
han lidt Kur til nogle af de yngre; hans Frue forblev
derimod i Læsevære! set, hvor der serveredes The. Man
bemærkede her, at hun brugte
3
Stykker.Sukker, men kun
ganske lidt Flede i sin Kop The.
*
*
*
O rkestret intonerede nu den bekjendte M elodi: »O,
hvilken Fryd, jeg er Soldat!« Derpaa tog Dansen sin B e
gyndelse saaledes, at man begyndte med første Dans,
hvorpaa fulgte anden Dans, o. s. v. Man lagde Mærke til,
at især Byens Damer med Liv og Ly.-t tog Del i denne,
hvorimod flere af Herrerne efter kortere T id trak sig til
bage med Afslag til Billardværelset.
*
*
Festens G lanspunkt var im idlertid, da man gik til
Bords. Spisesalens Vægge vare smykkede med B randstiger,
B randhager, Brandpile o. s. v.; medens selve Spisebordet
var særdeles smagfuldt arrangeret med mange trearm ede
Lysestager, lejede Palm er og overalt saa man ganske hvide
Duge.
Og alt dette skinnede i en ildfuld Belysning af
mange tusinde Brandere.
*
*
Efter at man var kommen til Stegen, som bestod af
stegte Brandskader, rejste Brandofficersforeningens Form and
sig og holdt Festtalen for Æ resgjæ sten. Denne takkede
for Skaalen og bemærkede, at han aldrig nogensinde i sine
livfodte Dage havde moret sig saa brilliant som i Aften;
nu havde han jo set Brandofficersforeningens Lokaler og
derfor bad han Selskabet om at gjere ham den Fornøjelse
at kigge hjem til sig næste Torsdag og drikke en lille
Kop The i al Tarvelighed for at se, hvordan han boede.
Ved denne Indbydelse slog Brandofficersforeningens Be
gejstring ud i stærke Flammer, og høje Brandraab løde.
Der blev ikke holdt flere Taler, hvilket var kjedeligfc nok
for de tilstedeværende, da de ellers kunde have ventet
en hel Række af Indbydelser.
*
-
s
*
*
E fter Souperen begyndte Dansen igjen og fortsattes
lige til den lyse, brandtaagede Morgen; og først da Loka
let var brandtom t, sluttedes den i enhver Henseende vel
lykkede F est; det ligesaa vellykkede Referat af den
stiller store Fordringer til det næste Festreferat i Ravne
krogs største og mest udbredte Sprøjte.
Høgshroes S e je r vinding.
m
f Æ - i i
D
'et var de g-lade Præ ster,
Som i A s k o v bad om Lov
At g i’e Præ ste-Ed sin Rest der,
For de syntes, det var Sjov,
Skjønt S c a v e n i u s han s ae:
Det bli’er Irer nu intet a\
For at de dog ej for stedse
Deres fromme Gnske fik
Skrinlagt, de med en Adresse
Op ril Folketinget gik ;
Men Ministeren blev vred,
Og han gav dem ren Besked.
Og da. de g-lade Præ ster
Derved blev bedrøvede
Og gav Møde med Protester,
iiiev endmer de pvevede:
Der blev nedsat Provste-Ret,
Hvorfra knap de slipper leth.
Dog de stod ej rent forladt i
Danmark, haabende om so nst:
Den, som er i Aanden fattig,
Han er rig i Venstres G u n s t :
Despoti og Tyranni
D et P arti kan iute bli’e.
H o g s b r o loved her at hjælpe
A s k o v Præster lidt paa Gled,
Og da denne for sin velbe-
kjendte Sandhedskæ rlighed
Agtes vidt og bredt som faa,
De med Tillid til ham saa.
Der blev gjort fornødent Spræl a’
Denne Folkefrihedssag,
Indtil man paa Interpella
tionens højtidsfulde Dag,
Viste ikke kort, men godt,
Man var gal i sin K alot;
Saa S c a v e n i u s til sin Kvide
For sligt paveligt Forsøg
Lidt for silde fik at vide,
Der er H o g s b r o over H øg;
Thi han givet blev til Pris
For Dagsordnens Tugtens-Ris.
Svigtet selv af sine Venner
Gik hans Sejrshaab Kjodets G ang:
H o g s b r o Palmen udi Hænder
Fik ved Hjælp af B e r g og T a n g ,
Som ej kunde A s k o v her
Se for bare lljærte-Trær.
Lad, S c a v e n i u s , dig belære
Af dit lidte store Tab:
H øg s b ro elsk, og hold i Æ re
Det g-lade Præsteskab.
Thi Du véd, til Kamp mod sligt
Gaar det ej g-lædeligt.