402 / 425
394
Ved første Behandling.
U
W
h
V,
A v )
or
gamle
CHRESTEN
holdt en Støj
For
E s t r u p s
døve Øren
Og bød, han skulde ta’e sit Tøj
Og tøfle ud af Døren;
Dog Taburetten ingen bød
Til
B e r g ,
derfor i Kammen rød
Han hvæste, han hvæste:
Dada, Dada skal
E s tR U P h a’e !
Han proklamered’ hellig Krig
Og grundig Exekvering
A f Folkedommen over slig
En folkedømt Regering,
Som
k u ed ’ frih e d s liv e ts
Væxt;
Kort sagt, det var den gamle Text,
Han læste, han læste:
Stik a’ l Stik a’ l Stik bare a’ !
Sin velbekjendte knusende
Tirade han ej glemte,
Om Folkets hundredtusende,
S om imod E
s t r u p
stem te.
Som Fører for en saadan Trop
Naturligvis sig dygtig op
Han blæste, han blæste:
Trara! trara! trara! trara!
Han som en ægte Venstremand
Sit Standpunkt hævde vilde
Paa den Vis, at nu vilde han
Slet ingen Ting bestille:
Hvert Forslag blive skal til Vand,
Ad Lønnen til vor Embedsstand
Han blæste, han blæste:
Træk fral træk fral træk bare fral
Han haabede, at Kongen gi er
Sit Folk i Julegave
Ministrene paa graat Papir
Den Afsked, de bør have;
Og hvis de ikke snarest gaar,
Ad hvert et Forslag, Tinget faar„
Han blæste, han blæste:
Ha ha, det bli’er der intet a’ !
Men gaar de, vil den fordums Degn
Særdeles naadig blive
O g F a l b e - H a n s e n , S c h o u
og
K l e i n
En venlig Tanke give;
Især til
K L E IN ,
som har saa smukt
Sin Papageno-Fløjte brugt,
Han blæste, han blæste:
La ia la la! mig skal du ta’e!
Ja, dersom Venstre fik saa let
Paa Taburetten Sæde,
Da spiste
T a u b e r
knap sig mæt
For bare, bare Glæde,
Ja,
SCH ELD E
fuld af Fryd blev set,
Og dobbelt skjønt paa Glastrompet
Han blæste, han blæste:
Hurra! Hurra! Den Skaal var bra’ 1
Men ak, det vil ej altid gaa,
Som fordums Degne præke,
D e op ad Stolper væve maa
Og“ vaase ned ad Vægge
Saa længe, som de har lidt Vejr;
Ad deres «aabne Pander» her
Man blæser, man blæser.
— Ja ja, de v il jo Buler ha’e!
Ved Kaffen.
i f t
| 'rtrtvyl'il'H'lj
Fru Sørensén: Ja Gwd, sødø Fru Schrøder,
jeg har egeulig siet ikke Tid, for De kau tænke Dem
nu vi er saa nær ved Jul, har jeg saa enorme travlt,
og jeg maa bruge al min Præsangs Desprit for at
tænke mig om, hvad det egenlig er jeg skal, og jeg
har endnu ikke bestemt mig, for naturligvis
lava
Noget
selv, dét har jeg virkelig ikke Lyst til nu, man kan
faa al Ting meget billigere, og saa gaar jeg hver Dag
baade hos Fessel og Wett og hos Børre-Lorenzen og
ser paa alt muligt og lader Kommierne forklare mig
det, og jeg tænker nok jeg til sidst faar en god Ide
paa den Maade, men vi har jo et frygteligt Mas nied
Sørensen i denne Tid, fordi Petrine broderer paa en
Kalot til ham, som han ikke maa se, og vi maa jo
have ham ud af Huset saa tidt som muligt, og en
Aften, gik jeg med ham ud i Panumramaet for at se
den Luttemanske Kvartet synge og høre de elektriske
Lamper brænde, og vi havde det meget rart, for vi
havde jo været saa forsynlige at tage Fodposer med
Varmedunke i med, saa det var kun Ens Orer og
Næser, der led, og saa en anden Aften siger jeg:
Hør Sørensen, Du skulde virkelig, gaa hen til Bodecker
og faa Dig en Hat, for det kan Du trænge til, og saa
kan De tænke Dem, sode Fru Schrøder, at han hører
fqjl, for han begynder at blive lidt tunghør paa det