398 / 425
390
S tore Re former.
Man kan mærke, hvordan Tiderne de skifte
Endogsaa i vort folkelige Ting;
Nys et Lovforslag om Handel med Gifte
Blev delt blandt sammes Lemmer omkring;
Med et andet Forslag Venstre frem sig vovsd©,
Dog det angaar foreløbig kun Forlovede?
Thi det skabe vil en ny Slags Befriels©
Ved at tvinge Folk til borgerlig Vielse.
Sikken Sjælefryd og sikken en Lethelse
Den Reform vil bringe baade her og hist,
Naar en præstelig Velsignelses Forjættelse
Byttes med en dito af en Jurist!
Og naar Ægteskabet i sit Garn os lokker,
Kan vi spare Pengene til Præst og Klokker!
Paa Præsten vil det ikke længer regne,
Men — ej heller dryppe paa de sølle Degne.
Nej, naar tvende vil i Hymens Lænker bindes,
Skal de møde — hvad for Resten de saa tror -=*,
Hos Borgmestren, der til hans og til hendes
Fryd vil sige et Par borgerlige Ord;
Saa kan Parret sagtens være fornøjet,
Thi hvad Borgemesteren har sammenføjet,
Det kan Overpræsidenten let adskille!
Jo, det Forslag bli’er en sikker Samfundspillet
Og saa er det saa opmuntrende at høre,
At det hele Ægtevielsesbeløb
Er s,ex Kroner kun og tredive Ore!
Maa vi spørge: er det ikke Røverkjøb?
Med den Priskurant kan Kirken ikke mere,
Da Konkurrencen bliver tvungen, konkurrere,
Men den maa bekjende, at ved denne Lov er
Gifter-Maalet blevet fuldt, saa det flod over.
Jo, den Dag, da Folk sig om et Tingsted fiokker
For
i
Ægteskabets Baand at blive lagt,
Og da Krabbe bli’er paa én Gang Præst og Klokker
Og velsigne skal to Elskendes Pagt,
Da skal Harald Holm i Lov og Pris sig bade
Fra den Kristendom, der kaldes den g-lade,
Og Reformen hædre vil i Ord og Sange man
Mellem Vartov-Loft og Askov og paa — Langeland!
G ra a væ r
a
H erm anbang
. ånbelangendes hvilket jeg,
værende Petersen, har sat Severine fra Bestillingen nem lig
paa Dydens
aa
Ånstændighedens Vegne, som man aldrig
er »ssyreret for hos H erm ann; Værende ikke Alvorsmand
paa
Sligt. Men engremm er, jeg har gjort Samme Oret
dennegang, nem lig fordi Graavær kun bestaar a Fru Man-
gors Kogebog aa Dassavisen dram atorgiserede, den føste
til Ægsposisjonen aa den siste til Fenalen, m eiet natyrligt
aa
lisom kold Lamm estej me G rennæ rter aldeles lie ud a
Lannevejen. D ette er min Betænkning, men beder ond-
skyldt form edelst m anglendes D etallier, værendes nemii
hele Tiden beskæftiget med
aa
la det reine. Va jeg ger
me en Reinemaskine, fordi ves de sku ske me Haandkraft
ku man let rejne g a lt Aa va E nghollet aa T aatalleteten
angaar, faarestelier de Rongsted i Reinevær aa jævn Kjed-
sommelighed. Desformedelst, va man ikke sku troet, naar
m an bare læser Fersiews Aviser; desangaaende. Men bagetter
kom der en Solstraale i Graaværet, nem lig Herrnanns Fo-
tomgrafi, som tildeltes a Forfatteren i rod Kom folut grat is
Fru Ekkart, Jærndorf, Villiamblok aa mej havendes Hoved
rollen, nem lig Reinemaskinen, men som je gæmmcr i m it
Sjatol; for Severines Jærtefreds Skyld kunnendes let blive
bedæ rret; derigænnem.
M ariane
af
Mysce.
Som jeg selv fik Lov til at s e ; Fordi
det ikke er realistisk men i gamm eldags Maner; Og fore
stiller Sangen-Berg i Begravelighædshumør og Em il, der
søger at muntre ham op og siger: D et kan blive godt en
gang endnu fra Fredag til S oudag; Nem lig m ed O laf;
Som det blev og brillant ovenikjøbet og Resten forstod
hverken jeg eller Publikum , uden at det ender med at de
gjør det forbi med Sangen-Berg ude i Kulisserne, som er
mere end Em il kan bære. Og Fru Odapetersen forsøger at
indgyde ham T røst ved at forsikkre ham, at hun nok skal
blive, hvis hun bare maa faa Lov at gjøre G avn; Hvad
Em il ikke tor love, fordi han kjender Sjæ fen; bedre end hun ;
Og g a a r; Hvorpaa Fru Odapetersen falder om og Tæppet;
Ned.
Overlampepudserens Dagbog,
fortsat af hans Datter.