399 / 425
391
¡{imbreve
til
Fætter Christian
i
Nykjøbing.
X X X .
Gj en gangerbrev.
■uhuskerjo nok, vi blev
’i
slaaedeihjel.
Du ogjeg og en hel Del Flere
Efter Drachmanns Meningomkring
spadsere.
Som blege Gjenfærd i mørke Kvæld;
Der er Ingen, der bryder sigomosmere.
Vi Gjenfærdmaagjernegjøre lidt Spræl
Og har Lov en Smule til Sørenatslaa.
Det kan aldrig genere
Spillevende Folk, hvad vi hitter pda,
Selv Brande s maagjerne vi attakere!
Hvad skader det stærke Aander vel,
Om vi, der jo slet ikke mer existere,
Og paa hvem hannaturligvis ikke tror,
Fordi vi af Erkebisp Holgers Ord
Forlængst er manet ned under Jord,
Faar Lyst til meddem os at divertere.
Somdet saligHuskorsdernedefraKjøge
Vil jeg da forsøge
At følge lidt i de Herrers Spor
Og drille dem ved deres eget Bord.
Er vi Spøgelser
—
somdehar sagti Fjor,
—-
Saa har vi jo Brev paa at spøge.
Og sandt for Dyden!
—
deharfortjent
En lille venskabelig Overhaling;
Der kommer de i deresKrigsbemaling
Under „ Troldmandens
“
egen Overbe
faling;
Ogskræmmer denstakkelsHr. Søretisen
rent,
Irods hans gode Ord ogbedreBetaling,
Ved Juletider
—
er det nu pænt?
SchandorphbanderogDrachmann
brummer,
Kjelland snærter og Bjørnson
skummer,
Paa gyngende Grund og slibrige Veje
Tripper Eeduard tidlig og sent;
Og saa er der En, somgjerne gik
For en rigtig drabelig Hummer,
Som, skjønt
—
oh Kummer!
—
Ved første Blik
Han ligner mere en mellemstor Reje,
AfNaturensHaanddogsomKrebsen fik
Den Gave sit Ydre saa at fordreje,
At han, somfør
Bar den sorte Kulør,
Er nu saa rød fra Hale til Klør
—
Somden rødesteKlud iKommunensEje;
Det er Gjellerup. Under hansrøde
Tjørn
Højt jubler alle smaa (Sk)jødebørn
Af dassaviselig Slægt.
I Skind af den endnu ej døde Bjørn
De svøbe sig kjækt
Og give sig ud for Rovdyr frækt,
Slcjønt Enhver, hvis Syn har endnu
sin Helsen,
Jo ligestraxmærker, hvad Slags Insekt
Der egenlig stikker i Pelsen.
Rødtj ørn!
Naa ja! DetNavn ergodt.
Blomster, dergløde, og Tjørne,somstikke,
Men ude i Skovender voxer den ikke:
Den er podet ind
—
li'esom franske
Sitikke,
Lie'somSwinburnsk forskruet Kraft
poesi.
Rødtjørn! Ja vel! der er Noget deri;
Det klinger ret fiot:
RødtjørnogGuldregn
—
kunej i det Fri,
I Lileraturens Have blot.
Det virkelig raa Nihilisten
Af det bli’er man ikke bedaaret,
Det gaar man forbi,
Men Nihilist med Pomade i Haaret!
Paa fint Papir og med Træsnit skaaret
Af Kunst,nerliaand
—
det er retpikant.
Detkradser! Til Sligt erman iklcevant,
Drachmanns Sømændforferskeman
fandt,
Selv Schandorphs Røgter er elegant
Ved Siden af Gjellerup s
»Tubal-
Kai n•:
Det er Kraft, og Kraft er Geni.
Ja sikken en Regn
Af Giftighed og Blasfemi,
Og saa den arme Tlieologi!
Hvor har dog Gjellerup Krammet
paa den!
Han kan sparke den, rive den, bide
den. slaa den,
Og han gjør det af Hjertens Grund,
Kunud af sig selvkanhanikkefaa den
Selv er han mærket med Dyrets Tegn,
Og hans Raseri har sin dybesteBund
1, at
—
somTheolog, vendtpaa Vrangen
kun,
—
Han ligner fra Top til Taa den.
Det er Jesuitens brændende Had,
ApostatensHvæsenfra Rim ogStanze,
Ham Fanatisme og Intolerance
Gnistrer fra hvert et eneste Blad.
Mm for Fetischen, hvorom han vil vi
skal danse,
Hans •Helligaands-Ridder• hans»Sankt
Georg»,
Hin Dragebetvinger fra
•
Sundhedens•
Borg,
Har han Salmer ogsalvelsesdryppende
K vad
Og Virakduftens kvalmende Bad.
Til hansÆre kvæderhan brede oglange
Hymner i Baggesensk Odestil,
I hans Navn hanslyngerhvergiftig Pil
Mod Reaktionens skjællede Slange.
Enhver, som kommer Brandes paa
Tvers,
Hamhuggerhanløspaai Kvart ogi Ters
Med Jacobscnsk Prosa i Drach-
mannske Vers;
Og megen Glimmer, men liden Erts
Man finder i Gjellcrups Sange.
—-
Naa Christian, bliv ikke bange!
»Rødtjørnen» haner en Venaf Skjerts,
Sligt agter han kun som Myggestik,
Hvad os stakkelsSpøgelser angaar, kan
En saadan Mand,
Som har holdtAvktionover aUe Guder,
Gjort Kaal paa hverswtkjolet Salmetu
der,
Dømt Bisp og Domprovst til Baal og
Brand,
Og som Fremtidens Morgen bebuder,
Ej et Øjeblik
Ta’e sig nær, om i Lagen, somvi har
for Skik
Vi kigge ind ad hans Ruder.
Hvad ser jeg? Jo det kan rigtignok
hænd's der
Er fyret i til en varm Polemik;
DerindebrandrødeBegfaklertænd’sder,
Højt blusser englødende Panegyrik.
Herude grine degrimme Gespenster
:
Dm »hvide Kritik».
Til Julen
udkommerfølgendenyeBøger :
Hermann Bang:
»Histop og herned».
Verberog Proverber, Akter ogFagter.
0. Borschenius:
»Gyngende Grund».
Tragisk Komedie.
Dr. E. Brande«:
»Hvor laa Edens
Have?»
En videnskabeligUndersø
gelse.
Dr. 6. Brandes:
»Hvorledes jeg fandt
Bjørnson!»
Et Rejseindtryk.
Holger Drachmann:
»Hvad det bliver
til med mit Drama.»
Forklaring
og Forsvar paa Vers og Prosa.
Karl Gjellerup:
»Hvidløg»,
Digtsamling.
Tilegnet Dr. G. Brandes.
Richardt Kaufmann:
»EmSpurviTrans
dans.*
Lystspil.
Wilhelm Mølier:
»Aandelige Kul-Foto
grafier*,
retoucherede efter »Nuti
dens»Methode. Fortalen af Molbech.
So. Schandorph:
»Svineheld»
Julefor
tælling.