403 / 425
395
ene Øre, ligesom lmn3 Onkel Sæbesyderen, og saa
gaar han ved Gud lige hen til Bodega, i Stedet for
til Bodecker, og han kom ogsaa hjem med en Hat,
fortalte han mig Dagen efter, men jeg har rigtig nok
ikke set noget til den, saa maaske har den været for
lille og han har sendt den tilbage, og saa gaar han
nok hen i Aften og faar en storre, saa har Petrine
da Ro saa længe, det stakkels Barn, De kan tro,, sode
Fru Schrøder, hun har grædt sine modige Taarer, det
sede Barn, saadan et Uheld hun har havt, og det er
det jeg altid siger, Gud véd hvordan det kan være at
somme Folk opnaar al Ting og andre ingen Ting, kan
De forklare mig det, søde Fru Schreder, og det var
angaaende Officersballet, at Løjtnant Svane havde invi
teret hende med, men saa fik han ingen Billet, og nu
kunde hun jo have være indbudt til Ballet igaar Aftes
paa Christiansborg, og der var jeg naturligvis gaaet med,
for paa saadan store fornemme Steder kan en Moder
da ikke være bekjendt at lade sin unge, uforlovede
Datter gaa alene, og det sagde jeg ogsaa til Etats-
raadinde Muggermand forleden, og det gik nemlig saa-
dan til, at Petrine og de to smaa Muggermander, som
for Resten ere nogle temmelig ubetydelige Pigebørn,
har gaaet i Danseskole sammen og bleven Veninder
og vi bar jo bedt dem flere Gange, fordi Muggermands
er jo meget velhavende Folk og meget fin Familie, og
der kommer Kammerjunkere i Huset, og de har ikke
bodt Petrine før, men paa Lørdag havde de bedt hende
til ungt Selskab, og jeg skal ikke nægte jeg var mis
undelig paa Tøsen, fordi man faar nok saadan en
brillant Behandling hos Muggermands, og Etatsraad-
inden skal have saadan dejlige Gardiner og Porttjærer
og Stolebetræk, og saa giver det jo desuden Anseelse,
saa jeg gik lige op til Fru Muggermand og sagde,
som sagt, at jeg aldrig nogensinde tillod min Datter
at gaa ud, uden jeg var med, men da jeg jo nok
kunde tænke, at hendes Dotre nødig vilde opgive
Petrine, saa vilde jeg tage mig den Frihed at komme
med og glædede mig rigtig til det, sagde jeg. Synes
De ikke, søde Fru Schrøder, at det var fint af mig,
og jeg tror, naar jeg skal være ærlig, at min Plads
skulde være i en højere Sfære, som jeg ogsaa en
Gang imellem fortæller Sørensen egenlig burde jeg
have været i Kaardiplomatik i Stedet for at have været
gift med saadan en lille Fedtegrosserer som Sørensen,
men Gud bevares, vi er jo lykkelige alligevel, skjont
jeg tror ikke Sørensen vilde liave gjort det for mig,
som Stigaard gjør for Fru Holst i Hr. Al f on g s,
hvis jeg havde været i samme Situation med Hensyn
til Petrine, og det er sandt, søde Frn Schrøder, jeg
har nok ikke fortalt Dem Handlingeu i det Stykke,
men Sagen er, at det lader sig egenlig ikke godt for
tælle uden paa Fransk, og det kan De jo ikke. Saa
nu Farvel, sode Fru Schrøder, og Tak for Kaffe!
Lang t mod Ø s t.
lad den Bkrantende K i n e s e r ,
F uld af b r i t i s k Opium,
Raabe, at paa Jordens Kreds er
B ritten frem for nogen grum,
Hvor en Handelsfordel ses, er
Han til hvert et Kneb i Stand,
F ra det gule Hav til Weser
Hans Moral man mærke kan.
Slig Kritik tor ej genere
Nogen ægte Albions S e n ;
Naar han kan sit Bo formere
Med en Indtæ gt ganske kjen
Ved til Kina at levere
Gift for Kræfter og Forstand,
Vil hans Læger garantere,
At det aldrig skade kan.
Saadan en lod nylig tiykke
For et britisk Publikum,
At det ju st var K i n a s Lykke,
At de brugte Op i u m
Derved lod sig forebygge,
At de pimped’ A l k o h o l
Og hvad ellers man kan brygge
Ved et evropæisk Sold.
Hans Erklæring Præget bar af
En i sligt erfaren M and;
Thi han kjender Folk, saagar af
Landets bedre H industand,
Som hver Dag en Masse ta’er af
Denne Bramas Ydelse
Og dog ingen Skade har af
Slig absinthig Nydelse.
Derfor lad kun Verden sige:
Her er nok et engelsk Træk,
Hvis Moral er uden Lige
Grum og hjerteles og fræk;
Stolt J o h n B u i l foragter sligo
Ord og handler paa en frisk,
Saa hver Søn af Himlens Rige
Faar hos ham en Helveds Pisk.
Paa Kafeen.
— Hør, sig mig, hvor kunde Pro
fessor Mo Ib e ch blive saa vred, som han
var i .Berlingeren« forleden, for det Por
træt, der havde staaet af ham i » N u
t i d e n * ? Det lignede da godt nok; efter
min Mening var det endog i høj Grad
forskjønnet.
— Det var heller ikke d e t Portræt,
han tog fortrydelig o p ; men saa kom
V i l h e l m M ø l l e r med et Kul foto
grafi af ham, og d e t var s
1
gu ikke for
skjønnet, men det lignede forbandet godt.
— Naa saadan! Ja, det er nu
egenlig ogsaa en Skam af «Nu t i d e n *
at tage Portrætter af Folk, saa det l i g
n e r ; det har man dog heller aldrig før
se t!