EfterretnOmJohannesWiedewelt

227

„D e tilgiver mig min H e rre ! at ieg ikke kan give Dem

nogen

idée

til det forlangte! V e l kan ieg spøge, men ikke

i alvorlige T in g ; læs udj

Homer. Odyss

: hvorledes

Ulysses

kom tilbage til

Ithaca

, ingen kiendte ham uden hans Hund

A rg u s

, men den døde a f Glæde om ieg erindrer det rig

tig “ .

K u n et eneste Sted i Kunstnerens egenhændige Op

tegnelser, hvoraf foran staaende P røver paa hans redebonne

Tjenstvillighed og godmodige Lun e ere tagne, findes et

lidt skarpt S var til en opblæst V indmager, hvem W iede-

welt revser saaledes:

„M in Herre.

Det havde været uartig a f mig om ieg i forgaars vilde

have giendreven Deres moersomme Portelling om den gamle

Bygningskonst; ieg hørte derpaa, loe, tauv, og gik hiem ;

D e fortalte om V induerne i

Salomons Tempel

og mange

andre T ing . . . . F røken

R .

maatte saa gar grine, da hun

hørte Tale om Speylglasset i Vinduerne i

Libanons

skovs

Hunsz. K iæ re

H r. D .

B liv paa Deres egen fahrtøi, staae

fast paa en Sand P ram , men vov dem ikke ud paa en

galley.

D e vil vist kullseyle.

Ie g vil ellers hiælpe dem

til en liden Lougen (Løgn ); forteli deres gode venner at

vinduerne i det Huus

Salomon

byggede til

Pharaos

Daat-

ter . . . . vare a f Speylflor eller og Postpap iir;

D e kan

gierne have giennembladet Levningerne a f

Palm yre, B a l-

bek Persepolis

og mange flere og dog være en K e tte r udj

det F a g

“

D e foran staaende An fø relser, som ere uddragne af

et Haandskrift i det store kongelige B iblio thekx) , synes

efter Skriften at dømme, — thi paa en enkelt Undtagelse

nær mangler Tidsangivelse, — at skrive sig fra Kunstne

rens modnere Manddoms A a r. V i ville nu se ham i hans

affældige Oldingsalder og følge ham til det sidste.

Nye kgl. Sml. Mskpt fol. 111, 1. 1.

is*