EfterretnOmJohannesWiedewelt

237 / 297

222
største Delen i K ladd e eller u fu ldendte1). Nogle Udkast
til Lystspil, B alletter o. s. v. fortjene lige saa liden Op­
mærksomhed, det skulde da være som et nyt V idnesbyrd
om Kunstnerens rastløse Aandsvirksomhed.
D a W iedewelt var en Avtoritet, — maaske Nordens
første — i Henseende til kunstnerisk Smag og aandrig
Anvendelse a f det allegoriske og dekorative, blev lian fra
alle Sider bestormet med Anmodninger om Udkast, T e g ­
ninger og Kompositioner i de forskj elligste Anledninger,
Ønsker, som han med utrættelig Bedebonhed og V elvilje
aldrig undlod at opfylde. Nogle a f disse a f ham saaledes
angivne „S u je tte r“ fortjene at opbevares, da de i ikke
ringere G rad vidne om hans Smag og hans Aands utrætte­
lige Opfindsomhed end om hans venlige Tjenstvillighed,
enkelte ogsaa om det blide Lune, som udmærkede ham i
hans bedste A a r, og som først i hans sidste Dage veg
Pladsen for en mørk og tungsindig A lv o r :
„lom fruen skal gierne faa en Tanke til et B illed e!
Men som A . M .s Bortreyse, er en følge a f Hendes V ari­
able Sind, (som hun behager at sige, ikkun skal være
uskyldige forsøg). Saa veed ieg ingen B edere idée til det
For dog at m eddele et af W iedewelts poetiske Forsøg aftrykke
vi følgende, som endda ikke er af de sle tte ste :
I Anledning af et Sko Spende bort taget paa et Toielett
til E. rapsodiskreven i hast udj Sahlen efter at have holt
Sælskab.
Paa Reysen jeg nu er! fra Stuen til m it Kammer
hvor Pohlske Rigsdag ey forvolder m indste Klammer,
ieg fandt udj min Pynt, et Spende i min Lomme
Den som dets Eyer er, maa Selv derefter komme
A t den som taget har, kan give det igien
Saa giør en Æ rlig Siel, og en Oprigtig Yenn!
D et er ey Børne Spill, sin Næ ste at Berøve
Propheten Daniel, forbyder sligt at øve;
Lovbogen straffer den alvorlig som en Tyv
A t bøde udj Sølv tre Marck og . . . Dahier Syv.
Det siger Mosesselv, udj sin første Bog,
Som udi Skabet hist, vel findes i en Krog. o. s. v.