233 / 297
218
Indbildningskraft4). I Fransk udtrykte han sig med den
største Lethed, og hans talrige Breve i dette Sprog vidne
om, at han, om han end ikke skrev det aldeles fejlfrit, dog
var lige saa hjemme i det, som de fleste fornemme og
dannede Mænd i de Dage.
Ogsaa i Engelsk havde han
gode Kundskaber, og i sine Optegnelser anfører han af og
til Steder af britiske Digtere ogvForfattere, som Pope og
navnlig af Thomsons „seasons“ . Under sit lange Ophold i
Italien tilegnede han sig det italienske Sprog til en ikke
ringe Grad af Fuldkommenhed og betjener sig i sine efter
ladte Optegnelser af og til af det. E t Sted giver han saa-
ledes i dette Sprog en lang Beskrivelse af et herkulansk
M aleri2).
Heller ikke det hollandske Sprog var han
ukjendt med; at Latinen ikke har været ham fremmed,
ses ligeledes af enkelte a f hans Optegnelser, og jævnlig
anfører han Steder af romerske Digtere og Forfattere, som
Horats, Tibull, Plinius, Apulejus o. fl.
Til Græsken har
han næppe havt syndelig Kundskab3); han anfører vel
stundom græske Skribenter, men altid i Oversættelse.
A f danske Forfattere vare Saxo, Ewald og Holberg
hans Yndlinge. Den sidste har han adskillige Steder i
sine efterladte P a p ire r4) , men uden synderligt Held, søgt
at efterligne; de to første gave ham en levende Interesse
for Nordens Mythologie og Historie, hvori han, som tidli
gere anført, erhvervede sig betydelige Kundskaber, hvad
baade hans efterladte Tegninger og Haandskrifter vidne
om. A t en saa belæst og kundskabsrig Mand ogsaa var
*) Hennings 98.
2) Mskpt. 111, 1, 1, 559.
3) E t Bevis herpaa turde dette være: paa Prinsens Palais opbeva
res et kunstigt Skab, som bar tilhørt Gehejmeraad Johan Bii-
low til Sanderumgaard, og som har været brugt til Opbevaring
af Antiker o. 1. Tegningen til dette Skab er, efter afdøde Kon-
ferensraad Thomsens Udsagn, af W iedewelt. Paa Skabet staar:
Ø iatQ u v
M vauxcov.
(Velvillig M eddelelse af Hr. Justitsraad
Strunk).
4) Paa
Universitetsbibliotheket.