229 / 297
214
sine F e il. D e
idealske
Skiønheder alene indtage, beundres
og
triumphere
endog seenest i E fte rtid en ; skye de nyere
Tiders Moder, det V indige, det Overdrevne.
B y g sine
S tud ier
paa Sandhedens P ille r; det varer længst, det giver
Borgerret, ja over hele Verden.
G iør ikke som en vis
F ranskm and, som begyndte sine Studier paa Engelsbroen
og fulgte
TiderQ.oåm
paa L y k k e og Fromme.
Han er
bedre underrettet; jeg frygter altsaa ei d e rfo r. . . ieg troer
at have banet V eyen saaledes, at den ikke kan være tung“ .
B revet slutter med Paalæ g til Ynglingen om at betræde
de antike Steder med Æ r e fr y g t 1).
A f de Mænd, som i W iedewelts T id vare Læ rlinge af
A kad em iet, have Kobberstikkeren L a b de og Maleren
N e uh a u sen givet herlige V idnesbyrd om deres K jæ rlig-
hed og Taknemmelighed mod den ulykkelige Olding, hvis
sidste D age vare saa sørgelige, og hvem de, Akadem iet og
den danske K un st skyldte saa meget.
L a h d e har med
V arm e og Hengivenhed fredet om W iedewelts Minde,
hans flittige Gravstikke skylde vi et B illede a f den alder
stegne Kunstner, som efter E ck s Dom i 1799 var temme
lig lig t 2), og han har offenliggjort B reve og E fterretninger
om W iedewelt, som ellers rimeligvis vare gaaede tabte.
Malermester J e n s N e u h a u s e n er som bekjendt en a f
Akadem iets største og ædelmodigste V elgjø rere. V ed T e
stamente a f 10 . Ju n i 1 8 1 2 , bekræftet a f Kongen den 23.
Ja n u a r 1 81 6, skjænkede han sin efterladte Formue, sine
B øger, Kobbere, Haandtegninger — deriblandt a f Tuscher,
Mandelberg, Cramer, — og M alerier til den velgjørende
og nødlidende Stiftelse, hvorfra han selv var udgaaet, „men
isærdeleshed,“ hedder det i Testamentet, „skal den der
iblandt værende Sam ling a f Professor Wiedewelts A rbeider
forblive uadskildt ved Academ iet“ 3). Lykkeligvis faldt alt-
9 Brevet er aftrykt i Kbh. Skild. 1829, 948 f. — Dajon blev des
uagtet aldrig nogen stor Kunstner. Hoyen I, 324 f.
2) Eck, 40. — D et er fra 1799.
3) Kollegialtidende 1816, 143 f.