Previous Page  224 / 297 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 224 / 297 Next Page
Page Background

209

5) han har ført sin Kun st i alle dens Grene et betyde­

ligt Skridt fremad, skjønt han ingen Skole har dannet;

han er den første hos os, der har skabt R eliefer a f

kunstnerisk B etydn in g;

6) han er den første betydelige B illed h u g g e r, som K o r­

den har frembragt, og den største i Danmark før

Thorvaldsen.

I A k a d e m i e t

har W iedewelt i sin Egenskab a f dets

D i r e k t ø r i en halv Menneskealder udrettet mere, end

maaske nogen anden før eller efter ham ; han har mægtigt

bidraget til at holde Stiftelsen i L iv e , skjønt den tidt og

mange Gange syntes at ligge i sit sidste Aandedræt. F ø r

ham sade de fremmede i Højsædet; med hans første D i­

rektorat fremtræder Kunstskolen som en national A n stalt

og har hævdet sig som saadan til den D ag i Dag.

D et

danske Kunstakadem is ældre Historie er, som vi have set,

i de fleste Henseender, og navnlig i finansiel, kun sørgelig:

en Regering, som ikke forstod at værdsætte Kunsten og

dens D y rk ere1) , sad ved Statens R o r; for at spare nogle

faa hundrede D aler anviste man Akadem iet en aldeles util­

strækkelig Fond og lod sig kun a f og til ved de Nødraab,

den yderligste Fattigdom afpressede det, bevæge til at

række det en hjælpende Haand.

Under disse Omstændig­

heder var det, at W iedewelt var D irek tø r, og i samfulde

sexten A a r gjorde han alt, hvad der stod i et Menneskes

M agt, for at holde den faldefærdige Stiftelse paa Fode.

V i have i de foregaaende B lade set ham ansøge for A kad e­

miet paa aller højeste Sted , bønfalde hos Præses, hos M i­

nistre, hos indflydelsesrige Stormænd, gjøre sit fortjente

Navns Indflydelse gjældende hos a lle, som formaaede no­

get, for om muligt at afhjælpe den Nød , hvori den

h am

underlagte Stiftelse var stedt, indtil han til sidst, da R e g e ­

ringen lod Kunstnerne i Stikken, gav dem Anvisning

p a a

*) „ . . . . d e Krænkelser, en Konstner i Danmark i de Tider ikke

kunde undgaa at møde næsten ved hvert Skridt“. "Weilbach

(om Abildgaard) Kunstner-Lex. 15.

14