EfterretnOmJohannesWiedewelt

208

studere og udøve alle de bildende Kun ster i deres hele

Omfang? In tet var blevet nægtet den Mand, der forenede

et saa sjeldent Geni med udholdende F lid . H vi greb han

da ei selv Penselen, og iførte sine egne Skabninger hiint

indtagende F arvegevand t, hvori de som fuldendte Kun st

værker kunde . . . . fremtræde for Almeenhedens Ø in e -----

D erfo r henligge nu hans A and s Y n d lin g sfo stre ,

dette

kostbare A rvegods efter en saadan K u n s t n e r ,

dette

skjønne Offer, som Danmarks første B illedh u g g er

har

bragt de nordiske Guder . . . .1) “ .

E n Kun stner, om hvem Datidens ædleste og bedste

A ander kunde udtale sig i saa hædrende Udtryk, fortjener

til visse at mindes med K jæ rlighed og Taknemm elighed!

Skulle vi nu med faa O rd , efter ringe E v n e , vove os

til et Fo rsøg paa at værdsætte W iedewelt som Kunstner,

da tro vi at burde sige:

1) hans fremherskende Egenskaber som Kunstner ere en

levende Indbildningskraft, poetisk San s, en ved Stu

dium af Antiken lutret Sm ag, et stort Anlæg for det

dekorative og en overordentlig A rbejdsdygtighed ;

2) hans Stil er, i Sammenligning med B arok stilen , ren,

simpel, naturlig, udpræget antikiserende;

3) hans Væ rker have Ufuldkommenheder, mange endog

store Ufuldkommenheder, men de udmærke sig gjen-

nemgaaende ved A d e l, Renhed og K yskhed i Opfat

telse og Udførelse;

4) han er den første hos os, — og maaske overhovedet

den første i hele Evropa, — som aabent har brudt

med Dekadencens fordærvede og yppige Smag, henvist

til Naturen og Antiken og selv skredet foran med

kraftige F je d paa den a f ham anviste B a n e ;

*) Professor J. Møller i Skand. Lit. Selsk. Skr. 1812, 278 ff. —

D enne fortræffelige Skribents Afhandling „om den nordiske

Mythologies Brugbarhed for de skjønne tegnende Kunster“ er

oversat paa Tysk i Graters „Odina und Teutona“. — Sml. Hoyen

i sml. Skr. 1, 349—368.