222 / 297
207
ligste a f hans Tegninger findes i den Neuhausenske Sam
ling paa Kunstakadem iet; navnlig fortjene Kompositionerne
til Ewalds „B alders D ød “ Beskuerens nøjeste Opmærksom
hed.
De ere nogle og halvfjerdsindstyve i alt, én eller
flere til hver Scene i D igtet; „deres Hovedfortjeneste er
Opfindelse, characteristiskt og passende Coustume og ægte
nordisk K r a ft 1) “ . Det var Studiet a f Saxo og Ewald, der
gjorde Wiedewelt fortrolig med det gamle Norden2) , som
han omfattede med levende Interesse, og i hvis Gudelære
og Oldsagn han erhvervede sig ualmindelige Indsigter3).
D et samme va r, som bekjendt, ogsaa Tilfældet med
Abildgaard.
„Tvende Kunstens Coryphæer iblandt os, en
Wiedewelt og A b ildgaard “ , — skriver den anførte F o rfa t
ter videre4), — „ahnede først og overtydede sig omsider
ved dagligt Studium om, hvilken rig Skat a f danneligt S to f
den nordiske Mythologie frembyder de bildende K u n s te r . . .
Begge have ogsaa efterladt sig Tegn inger, henhørende til
den nordiske Mythologie; og a f disse er W iedewelts talrige
>
Samling et uskatteerligt Mindesmærke om denne Kunstners
F lid , Opfindsomhed og Forkjerlighed for den nordiske
Mythologie“ . V i anføre samme Forfatters Ord videre, ikke
saa meget for at prise Wiedewelts Tegninger, som for at
vise, i hvor høj G rad hans samtidige, i det mindste de, der
kjendte ham og forstode at vurdere ham, skattede hans
Værd. „O, hvorfor vilde han, hvem alle skjønne Kunsters
Genier vare saa hulde, han, som kunde alt, hvad han vilde,
hvi vilde han ei tillige, som Michel A ngelo , være
M a le ri
Han, der tegnede reent og kraftfuldt som denne, var geni
alsk Architekt og classisk Billedhugger som dette Italiens
Under, hvi vilde han ei overtyde vor vantroe Tidsalder om
Muligheden af, at een Mand kunde endnu i vore Dage . . .
*) Prof. J. Møller i Skand. Lit. Selsk. Skr. 1812.
2) Samme s. St., 269.
3) Samme s. St., 251, hvor W iedewelts Indsigter i den nordiske
Mythologi fremhæves, endog for Abildgaards.
4) Samme s. St. 278.