Previous Page  226 / 297 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 226 / 297 Next Page
Page Background

211

b r i n g e n d e I n d f l y d e l s e p a a H a a n d v æ r k s d a n n e l s e n ,

er en Selvfølge. Ved Oprettelsen af Ornamentskolerne, for

hvilke vor Kunstner ved mere end én Lejlighed viste sin

Interesse1), og senere ved talrige kongelige Paabud', blev,

som vi have set, Haandværkernes Uddannelse bragt i nøje

Forbindelse med Akademiet, og det er uomtvisteligt, at

den gjorde betydelige Fremskridt under Kunstskolens Paa-

virkning, og at en meget stor Del af denne glædelige Frem ­

gang skyldes den utrættelige Wiedewelt. H e r i g j e n n e m

h a r han , m a a s k e i k k e m i n d r e end v e d si n V ir k ­

s omh e d som K u n s t n e r , h a v t en b e t y d e l i g I n d ­

f l y d e l s e p a a en god og s u n d Sma g s F r e m k o m s t

og U d v i k l i n g h e r i D a n m a r k 2).

De mangfoldige

K jævlerier og Bryderier med de forskj ellige Lavg, der

vare en Følge af disses mangelfulde Organisation og deres

Forhold til Akademiet, og de mangehaande Forretninger,

som dette Forhold affødte, og som efter deres Natur

maatte være Kunstens Dyrkere ligegyldige, for ikke at sige

odiøse, — bar han sin Del af med Taalmod og Resignation,

hævdede ved enhver Lejlighed Akademiets Æ re og Vær­

dighed og lod sig det være magtpaaliggende bestandig at

opfylde de ham paabudne Pligter mod Haandværkslavgene,

hvor byrdefulde de end mange Gange monne have været,

saa vel som mod Akademiet og Staten.

A f sine K u n s t b r ø d r e i Akademiet var Wiedewelt i

høj Grad elsket og æret. Kun med A b i l d g a a r d stod

han ikke altid paa den bedste Fod. Skylden herfor synes

at maatte søges hos denne sidste.

Medens Wiedewelt

nemlig var mild, venlig, imødekommende mod alle, god­

modig i sin Skjæmt og af en vis blid Jovialitet, var Abild­

gaard energisk, fordringsfuld, bydende, skarp og hensynsløs

i sine Domme, bidende i sine Svar, bitter i sin Satire.

H a r s d o r f f og M a n d e l b e r g , P r e i s l e r og S t a n l e y ,

*) Sml. foran Side 104 og Tillæg 2.

2) Th. Thaarup i Minerva, 1785, 87, — Hennings, 97, — Eck,

31,

— Biiscliing, 278.

14*