221 / 297
206
idel D yder, der kæmpe med L a ster, Religionen , der slaar
Kæ tteriet til Jo rd e n , Sandheden, der overvinder Tiden
o. s.
V . ,
og overalt er der heftigt bevægede Skikkelser,
flyvende Klædebon, theatralsk Anordning, søgt Lidenskabe
lighed i Udtrykket og falsk Pathos. Hos W iedewelt er det
anderledes. Hans tidligste A llegorier, som i Relieferne paa
F red erik V .s og til Dels K ristian V I.s Monument ere vel,
som vi have set, endnu utydelige eller dobbelttydige, —
for ikke at tale om hans Skizzer til Marmorkirken, hvor
den uendelige A llegoriseren maa have medført megen
Uklarhed, — men A rbejderne fra hans modnere A a r vise
derimod et meget bestemt og stort F rem skridt i A llegori-
seringen: Figu rerne blive færre, — til sidst gives der kun
én, — Stilling og Udtryk betydningsfuldere, Attributerne
anvendes med stedse større Skjønsomhed og Sm ag , Ideen
udtales bestandig tydeligere. Den lærdes stille og beskuende
L iv fremstilles allegorisk under Skikkelse a f en granskende
Olding (Møllmanns og Konferensraad N ielsens Gravmæler),
det bortsvundne L ivslys ved den udgaaede Lam pe eller
den slukte F a k k e l, den bortflygtede Sjæ l ved Sommerfug
len; den fra L iv ets So rg og Nød forløsende Død er en
blid, skjøn, vemodig Y n g lin g ,'T ro sk a b en har Hunden ved
sine Fødder og den højre Haand knystet mod H jærtet.
Ogsaa i A llegorien har W iedewelt saaledes med mæg
tige Skridt fjernet sig fra Barokstilen og givet Værker, i
en langt ædlere og renere Smag, end hans Forgængere og
samtidige.
Om hans sjældne Sans for det a r k i t e k t o n i s k e og
det p i t t o r e s k e vidne hans A rb ejd er paa Jæ gersp ris, i
F red en sbo rg , mange a f Gravmælerne og de før nævnte
„Lejlighedsdekorationer“ , som vi nu des værre kun kjende
a f slette Kobberstik.
Ogsaa i lians talrige H a a n d t e g -
n i n g e r fremtræde disse Egen skaber tydeligt, saa tydeligt,
at man forstaar, hvorledes en aandrig F o rfa tter har kunnet
sige om ham, at han var „en genialsk A rch itek t og kunde
have været Maler, naar han havde villet det1) “ . D e ypper-
*) Pr of.
J .
Møller i Skand.
L it.
Se
lak.
8kr.
18 12 .