EfterretnOmJohannesWiedewelt

ment og arbejdede paa Frederik Y .s, var Sergel, den af

alle mod det antike stræbende Billedhuggere siden Deka

dencen, som staar ham nærmest i Tid, endnu ikke naaet til

Bom. E t halvt Aarhundrede efter kaldte man Thorvaldsen

Reliefets Fad e r; dets Konge er han, uden mindste Tvivl,

men ikke dets Fader, end ikke her i Danmark. Wiede-

welt var ogsaa i denne .Retning hans Forgænger.

P o r t r æ t m e d a i l l o n e r n e fra Wiedewelts Haand ud-

gjøre et meget betydeligt Antal. I dem turde han naa sit

Højdepunkt. De udmærke sig gjennemgaaende ved aandrig

Opfattelse, mesterlig Modellering og slaaende Portrætlighed,

— for saa vidt man kan dømme derom nu, — de aller

fleste tillige ved en i teknisk Henseende fuldendt Udførelse.

Y i ville særlig fremhæve Moltkes Portrætmedaillon i Karise

K irke som et i enhver Henseende udmærket Arbejde, hvis

Lige man den Gang endnu næppe havde set her til Lands.

Ju s t Wiedewelts Portrætmedaillon, som nu er indmuret i

St. Petri K irke, og som i de mangfoldige A a r, den har

henstaaet paa K irkegaarden, har lidt Overlast af Y ind og

Y ejr, er ligeledes et fortrinligt Arbejde og forraader i hvert

et Træk en Mesters Mejsel. Ogsaa Klevenfeldts Medaillon

i Trinitatis K irke — for ikke at nævne flere — er et ud

mærket Arbejde og af et beundringsværdigt — hos Wiede-

welt ikke almindeligt — L iv i Marmoret.

Thi her, hvor vi slutte vort Forsøg til en Karakteristik

af hans statuariske Arbejder og Reliefværker for at gaa

over til den mere dekorative Del af hems Yirksomhed, bør

det siges, at han, trods sit uomtvistelige store Talent, trods

sin vedholdende Flid, trods de ubestridelige og betydelige

Fremskridt, alle Kunstens Grene gjøre under hans Hæn

der, trods hans ubetingede Overlegenhed over alle sine

samtidige Kunstbrødre, dog ikke, eller kun sjældent, har

formaaet at levendegjøre Marmoret under sin Mejsel. Med

den yderste Omhyggelighed undgaar han sin Samtids og

sin nærmeste Fortids urolige, uplastiske Livfuldhed, hans

Marmor gløder ikke af Formernes og „Overfladens Yellyst,

203