220 / 297
205
Hvis alle disse skjønne Væ rker vare mere bekjendte
og lettere tilgængelige for A lmenheden, vilde W iedewelts
INavn utvivlsomt være mere kjendt og hædret, end Tilfældet
er nu, og i hvor l a n g t h ø j e r e G r a d e n d n u v i l d e d e t t e
i k k e v æ r e T i l f æ l d e t , n a a r i k k e T i d e n o g E l e m e n
t e r n e h a v d e t i l i n t e t g j o r t h a n s U n g d o m s o g M a n d -
d oms y p p e r s t e V æ r k e r , s om S a m t i d e n s k y n d i g s t e
S m a g s d o m m e r e o m t a l t e me d d e n m e s t l e v e n d e
B e u n d r i n g 1 ), o g s om m a n g f o l d i g e a f os e n d i k k e
k j e n d e a f N a v n !
F o r d e t d e k o r a t i v e havde W iedewelt et sjældent
A n læ g , og dette viser sig mere eller mindre klart i alle
hans Værker.
Men intet Steds anvender han P rydelser i
en saadan Udstrækning, at det dekorerende bortleder B e
skuerens Opmærksomhed fra det dekorerede, en R egel, han
i sin B og om Smagen med E ftertryk fordrer overholdt, og
som Dekadencens B illedhuggere saa ofte overtraadte; over
alt hos Wiedewelt gjør en smagfuld og fornuftig Begræns
ning sig gjældende; han undgaar al unødvendig Detail,
skyr den lærde K un st og lader det dekorative staa i det
mest harmoniske Forhold til Væ rket selv. A l l e g o r i e r
anvender han , som vi h av e “ havt rig Lejlighed til at se,
særdeles o fte; i denne Henseende er han B arn a f sin Tid,
hvor det allegoriske spillede en saa betydelig Ro lle i alle
Kunstens Grene og Frembringelser. Men ogsaa her staar
han langt over Rokokotidens Billedhuggere, hvis A llegorier
saare ofte nærme sig Grænsen a f det groteske.
D et er
III, 16B: „Yil man hædre en K u n s t n e r , da maa man forstaae
at anbringe hans Yærker“.
x) Man efterse f. Ex. D a s s d o r f , II, 248 ff., H e n n in g s , 97—102,
F o r f. a f D e n m a r k d e l. I, 15, 63, 66 f., E c k : nord. Bl. I, II,
k
B i is c h in g (1783) 276 ff., P o n t o p p id a n : D. Atl. forskj. St.,
Professor J e n s M ø lle r i Skand. Lit. Selsk. Skr. 1812, 251—69
og 278 ff., P e t e r E r a sm u s M u lle r i Lærde Eft. 1802, Kr. 39,
R. N y e r u p i „Fortjente danske Mænd II, T o r k e l B a d e n s
Tale i Akad. den 31. Mars 1816 (Statstidenden 1816, Nr. 28),
o. s. v.