225 / 297
210
at hjælpe dem selv.
I Salys T id var der bleven afholdt
én Salon , lige saa i Harsdorffs D irek to rat; under IViede-
welt blev der, baade til Æ r e og med rundelig Indtægt,
afholdt den tredje, og V e jen laa nu aaben for Kunstnerne
til at hjælpe dem selv og til at skaffe Regeringen en „ B e
roligelse“ med Hensyn til Kunsternes Skæbne.
D a de fremmede vare borte, forsvandt efterhaanden
ogsaa deres Aand, som en Stund havde hvilet over A k ad e
miet, og d e tte , som nu blev styret a f en dansk D irektør,
meddelte sine E le ver Undervisning gjennem duelige dansk
fødte Professorer og Læ rere. Skjønt det i Hovedsagen be
holdt sin Organisation fra Salys T id og altsaa var indrettet
efter fransk Mønster, styrede det dog frem i dansk Aand,
længere og længere bort fra det fremmede og udenlandske,
fjærnede sig under ikke fa a dygtige og sundt udviklede
Mesteres Styrelse længere og længere fra den tidligere
T id s falske og forskruede Unatur og kæmpede sig fra en
ydmyg og ringe Begyndelse, trods Fattigdom og Kød , trods
Uskjønsomhed og K u ld e fra de stores og mægtiges Side,
ufortrødent fremad til det bedre.
Æ re n herfor tilkommer
først og fremmest de ledende D irektører, altsaa navnlig
W iedewelt.
Trods de ugunstige Fo rho ld , hvorunder Akadem iet
virkede, kunde det dog glæde sig ved en stærk Tilstrøm
ning af E lever, et ubedrageligt K jendetegn paa, at der var
T rang til at lære til Stede, og at man satte P ris paa den
Vejledning, Kunstskolen tilbød de unge. Lærlingenes Tal,
som i 176 4 kun var 216, var i l i /2, efter Omamentsko-
lernes Oprettelse, — voxet til 2 9 1 ; det følgende A a r bleve
i alt 3 4 1 E le ver underviste i Akadem iet, i 1 7 7 4 var Tallet
voxes til 425, i 1 77 5 til 487 og i 1 776 til 5 16 .
Senere
aftog det igjen noget1).
A t en saa stærk Tilstrømning al
Læ rlinge til Akadem iets forskjellige K la s s e r , navnlig til
Ornamentskolerne, maa have havt en betydelig og lie ld -
*) Unv. Bibi. Mskpt. Wied. Sml. Folianten, Nr. 18.