214 / 297
ker Øjet op for den eneste sande og rette Vej, som rime
ligvis et forlænget Ophold i Paris vilde have lukket for
ham for stedse.
V i have set, hvor højt smagfulde og kyndige Mænd i
forrige Aarliundrede skattede Wiedewelt som Kunstner.
Men vor Tid kan ikke ubetinget tiltræde den beundrende
Dom, som de samtidige saa godt som uden Undtagelse
fældede over ham, og som f. E x . hos Eck udtales i de
stærkeste Udtryk1). V i maa sige, at det ikke er gaaet i
Opfyldelse, som Winckelmann ønskede sin nordiske Ven :
„Erzeuget eine griechische Schönheit unter dem Cimbri-
schen Himmel, die noch kein Auge gesehen!2)“ .
Trods vedholdende og grundigt Studium af Antiken,
trods Winckelmanns Paavirkning, trods den umiskjendeligste
og ufortrødneste Stræben hele Livet igjennem er det nem
lig ikke lykkedes Wiedewelt ganske at løsrive sig fra B a
rokstilen, i det mindste ikke som S t a t u a r i u s . Moderne
Reminiscenser og Paavirkninger kæmpe uafladelig hos ham
med det alvorlige og ihærdige Forsæt at følge Antiken og
kun den alene. Hos hans Billedstøtter, navnlig hos hans
tidligste A rb e jd e r, som Grupperne i Fredensborg, er der
endnu en meget mærkelig Efterklang af den franske Skole;
der er endnu en urolig Trang til at vise A ffekt, K læde
bonnet klæber, — ogsaa i hans senere Værker, som „Tro
skaben“ , — fast til Formerne, disse markeres uden Nød
vendighed ved dybt skaarne Folder, Figurens Hoved, Skuldre,
Arme, ja endog Fod 3) indrammes ofte i Draperiet, i Folde
kastet forfølges han jævnlig af en diagonal Slangelinie4).
Heller ikke den strænge græske Kontur har han vidst at
tilegne sig: Skikkelsernes Statur synes os gjennemgaaende
at være noget for lav, Ansigtet ikke ovalt nok, Næseryg
199
x) Side 31, 38, 40 f., 74, 152 ff.
2) Brev fra Rom af 14. April 1761.
s) Den ene af Statuerne paa det Bodenlioffske Monument, (hvis
disse ere af Wiedewelt).
4) Justi II, 84.