232 / 297
217
til en, formodentlig yngre, Y en skriver han : „K iæ re ! Du
har saa stor L y s t til at giøre S tam tauvler; jn rett mig en
a f den A r t, men meget fattelig.
B egyn med det første
K ap itel j den første Krøn ikernes Bog, og bliv saa ved saa
lenge du aarker: Pap iir skall dig ikke feyle, ieg har to
R iisz E lepfan t-Papiir til din tjenneste“ x), o. s. v.
W iedewelt var udrustet med betydelige Kundskaber i
de forskj elligste Retn inger og maa betragtes som en for
sin T id sjælden dannet Mand.
Om sine Sprogkundskaber
giver ban selv følgende Oplysning: „Teg forstaaer ikke
B ibelen i det Hebraiske . . . men kan dog læse den i 5
S p ro g 2) og endnu en L id en smule tilgifft“ (Latin og Hol
landsk) 3). Skjønt hans Opdragelse var foregaaet paa Tysk,
og dette Sprog, i det mindste den første Halvdel a f hans
L iv , var det, ban hyppigst betjente sig af, var ban dog
fuldstændig hjemme i det danske Sprog, benyttede sig i
den sidste Halvdel a f sit L iv saa godt som udelukkende
a f dette og udtrykte sig deri med flydende Letb ed og en
vis poetisk Elegance.
Sproget i hans lille Sk rift om
Smagen, som ban udgav i en A ld e r a f 3 1 A a r, afgiver
Beviser nok herpaa.
D et lider ganske vist a f de samme
E e jl, som de andre Sk rifter fra Perioden mellem Holberg
og Ew ald , men turde des uagtet ikke staa tilbage for de
fleste andre B øger fra den T id i Henseende til Sprogbe
handlingen og bærer i ikke ringe G rad Vidnesbyrd baade
om Forfatterens ægte danske Sind, poetiske Sans og levende
b Mskpt. 111, 1, 1, 527.
2) Dansk, Tysk, Fransk, Engelsk og Italiensk.
3) Mskpt. 111, 1, 1, 584. — „Abildgaard og W iedew elt vare uden
Tvivl de to lærdeste Kunstnere, Danmark har eiet, og hvortil
mulig Europa i den Henseende har kun havt faa deres L ige“ . . .
„W iedewelt forstod ikke blot de lærde, men ogsaa de fleste
levende europæiske Sprog. Forfatteren heraf eier en af ham
egenhændig skreven Sam ling a r t i f i c i b u s E x c e r p t a , som han
kalder den, hvori han har excerperet af 200 Bøger i s y v for-
skjellige Sprog“. Nyeste Skild. af Kbh. 1816, S. 1176 og Note.