234 / 297
219
hjemme i den almindelige Verdenshistorie, er en Selvfølge;
navnlig i Oldtidens Historie og endnu mere i de antike
Fo lk s Gudelære havde han, først ved Winckelmanns Haand,
siden ved mangeaarigt flittigt Studium, opnaaet ualminde
lige Indsigter. E n meget betydelig H el a f hans efterladte
H a an d sk rifter*) bestaar i længere eller kortere Optegnelser
og Udarbejdelser a f historisk, geografisk og navnlig mytho-
logisk Indhold og bære V idnesbyrd ikke alene om et stort
K jendskab til den klassiske Oldtids Fo rfattere, men ogsaa
om en ualmindelig Samlerflid.
A t en Kunstner som W iedewelt har havt K jend skab
til Kunstens, baade den antikes og den modernes, Historie,
er indlysende, men at hans Kundskaber i denne Retning
have været mere end almindelige, kan ses af de W iede-
weltske Sam linger paa Universitetsbibliotheket, hvor han i
500 Foliosider har nedlagt et betydeligt Fond a f kunst
historiske Notitser.
E n H el a f disse, som behandle uden
landske Kunstneres L iv og Værker, og som til Hels ere
Oversættelser, Uddrag eller Bearbejdelser a f andres Værker,
ere a f mindre Betydning, hvorimod den. som en Gang
overtager at skrive den danske Kun sts Historie, her vil
finde et ikke ubetydeligt M ateriale i de forskj elligste R e t
ninger. Isæ r fortjene E fterretningerne om en stor Hel nu
forsvundne Kunstværker, om Abraham IVuchters, den yngre
K a r l van Mandern o. a., og ikke mindst om Kunstskolens
ældste Historie Forskerens Opmærksomhed.
T alrige An førelser a f og Henvisninger til C a y l u s ,
M o n t f a u c o n ,
W i n c k e l m a n n ,
P o c o c k ,
M a r l e t ,
T o u r n e f o r t , G e o r g K e y s s l e r , S p a n h e i m ,
He -
r o d o t , S t r a b o , P a u s a n i a s , A m m i a n u s M a r c e l -
l i n u s o. a. vidne om en stor Belæsthed og om grundige
Indsigter i de romerske, græske og østerlandske Oldsager,
Sæder og S k ik k e 2), dem han ved Winckelmanns Paavirk-
a) Paa det store kongelige og Universitetsbibliotheket.
2) A t der i hans Tid ikke blev gjort mere for de n o r d is k e Old
sager, beklager han Nye kgl. Sml. Fol. 111, 1. 1, 669: „Intet