28
E fter i nogen Tid at have ventet paa en pavelig Galej,
som lian agtede at gjøre Rejsen med, forlod lian endelig
Marseille, landede i Civita „
Vechia
“ og ankom til den evige
Stad den 7. Jun i 1 7 5 4 x).
Rom saa den G ang ' anderledes ud end nu.
Staden
var langt mere end i vore Dage den katholske Verdens
Hovedstad, alt var Klokkeklang og Kirkesang, livert andet
Menneske, man saa paa Gaden, en Abbé, talrige Kardinaler
og andre liøje Gejstlige holdt Hof i Peterskirkens og Vati
kanets højtidelige Skygge. Hvad det kunstneriske, — særlig
Billedhuggerkunsten, — angaar, da vare K irker og Paladser
fulde af Berninis, Algardis og deres Efterfølgeres Værker,
men det antike Rom laa endnu halvt begravet under Aar-
hundreders Grus. Septimius Severus’ Triumfbue blev først
helt udgravet i 1803, Titusbuen var halvt tildækket og
misprydet med elendige Tilbygninger; den, saa vel som
Konstantinsbuen, kom først helt for Dagens L y s i 1804,
Trajansforum blev afdækket i 18 12 , Scipionernes Grave i
1780, o. s. v .2).
Medens mangfoldige af de gamles Kunstværker laa
begravne i Grus, var Rom derimod den Gang i Besiddelse
af mange andre Antiker, som nu ere spredte om i Verden.
I V illa Medici paa Mt. Pincio fandtes saaledes den Gang
den Capranicanske Samling, som nu er i Plorens, og de
15 Statuer af Kiobegruppen, foran hvilke AVinckelmann
første Gang beundrende fik Øjet op for den høje Stil.
Ogsaa disse Billedstøtter ere siden 1770 i Elorens.
I V illa Borghese var der den Gang alene i Haven og
paa den udvendige Side af Kasinoet 43 Statuer, 70 Buster
og 144 Basreliefer. I det indre stod endnu den gamle
Satyr med Dionysosbarnet, Kentavren med E ro s, Savro-
sandsynligvis er det eneste skriftlige, der existerer fra den gamle
Justus AViedewelts Haand.
J) Mskpt. 1396, n. — D a ssd o r fll, 250 fejler, naar lian lader W iede-
w elt fra Frankrig gjennem Tyskland drage til Italien.
2) Justi, W inckelmann, II, I.