EfterretnOmJohannesWiedewelt

E fter i nogen Tid at have ventet paa en pavelig Galej,

som lian agtede at gjøre Rejsen med, forlod lian endelig

Marseille, landede i Civita „

Vechia

“ og ankom til den evige

Stad den 7. Jun i 1 7 5 4 x).

Rom saa den G ang ' anderledes ud end nu.

Staden

var langt mere end i vore Dage den katholske Verdens

Hovedstad, alt var Klokkeklang og Kirkesang, livert andet

Menneske, man saa paa Gaden, en Abbé, talrige Kardinaler

og andre liøje Gejstlige holdt Hof i Peterskirkens og Vati

kanets højtidelige Skygge. Hvad det kunstneriske, — særlig

Billedhuggerkunsten, — angaar, da vare K irker og Paladser

fulde af Berninis, Algardis og deres Efterfølgeres Værker,

men det antike Rom laa endnu halvt begravet under Aar-

hundreders Grus. Septimius Severus’ Triumfbue blev først

helt udgravet i 1803, Titusbuen var halvt tildækket og

misprydet med elendige Tilbygninger; den, saa vel som

Konstantinsbuen, kom først helt for Dagens L y s i 1804,

Trajansforum blev afdækket i 18 12 , Scipionernes Grave i

1780, o. s. v .2).

Medens mangfoldige af de gamles Kunstværker laa

begravne i Grus, var Rom derimod den Gang i Besiddelse

af mange andre Antiker, som nu ere spredte om i Verden.

I V illa Medici paa Mt. Pincio fandtes saaledes den Gang

den Capranicanske Samling, som nu er i Plorens, og de

15 Statuer af Kiobegruppen, foran hvilke AVinckelmann

første Gang beundrende fik Øjet op for den høje Stil.

Ogsaa disse Billedstøtter ere siden 1770 i Elorens.

I V illa Borghese var der den Gang alene i Haven og

paa den udvendige Side af Kasinoet 43 Statuer, 70 Buster

og 144 Basreliefer. I det indre stod endnu den gamle

Satyr med Dionysosbarnet, Kentavren med E ro s, Savro-

sandsynligvis er det eneste skriftlige, der existerer fra den gamle

Justus AViedewelts Haand.

J) Mskpt. 1396, n. — D a ssd o r fll, 250 fejler, naar lian lader W iede-

w elt fra Frankrig gjennem Tyskland drage til Italien.

2) Justi, W inckelmann, II, I.