41 / 297
26
bien des autres qui tous m’ont sagement conseillé de ne
pas retarder
å
partir pour lTtalie
o s y .“
1) .
Det ses saaledes, at Wiedewelt higede efter at komme
til Rom, — hvad han i øvrigt næppe havde Midler til, —
medens Coustou vilde, at han endnu i nogen Tid skulde
fortsætte sine Studier ved Akademiet i P a ris, hvorved
unægtelig den franske Kunstner endnu i nogen, — maaske
i lang — Tid vilde kunne beholde den duelige nordiske
Arbejd pr i sit Værksted, men hvorved paa den anden
Side denne ogsaa næppe vilde have kunnet undgaa at blive
en Kunstner i Smag med Coustou og hans Skole.
AVasserschlehe, der var bleven underrettet om denne
Meningsforskjellighed mellem Mesteren og Lærlingen, havde
forlangt den retsindige Cochins upartiske Mening om Sagen,
og Cochin skrev under
20
. Januar 1754 fra P aris:
............. Mr. Coustou est d’avis ainsi que moy, qu'il
(o : Wiedewelt) devroit encore achever cette année å Paris
. . . Nous aurions souhaité qu’avant que de partir pour
Rome, il se fut exercé
å
faire un prix
å
l’academie afin
de mieux connoistre ses talents . . . Nous voudrions done
que Mr Wildewelt fit précisement le cliemin que nous fai-
sons faire
å
nos eleves. Dog, fortsætter Brevskriveren,
var der ingen Sandsynlighed for, at Wiedewelt, trods hans
uomtvistelige Dygtighed, kunde vinde Prisen for det første;
det foregaaende A a r havde der været tre konkurrerende,
der vare af en næsten lige stor Dygtighed, og der var
ingen Udsigt til, at Wiedewelt vilde kunne sejre over de
to til overs bievne af disse det forrige Aars Aspiranter.
Dog vilde det være ønskeligt, om Wiedewelt, trods dette,
konkurrerede; Kappelysten vilde anspore ham til at frem
bringe et Yæ rk, der, om det end ikke vandt Prisen, dog
sikkert vilde bringe ham baade Æ re og Pordel.
A t
Wiedewelt følte sig hendragen til Italien, var i øvrigt
naturligt, „car il ne faut point s’aveugler il y a de plus
belles choses en Italie et en plus grand nombre qu’en
J) Sm l. foran Side 22.