37 / 297
22
Wiedewelt at blive antaget i G u i l l a u m e C o u s t o u den
y n g r e s Værksted. Hos denne Dekadencens navnkundige
Billedhugger var der ganske vist meget for den unge
Kunstner at lære, navnlig i Henseende til Marmorets tek
niske Behandling; i de fleste andre Henseender kunde
derimod Coustou ikke i Længden tilfredsstille den unge
Nordbos sunde og ufordærvede Kunstnernatur. Coustou
kjendte eller agtede hverken Naturen eller Antiken, men
kun sin fordærvede Tids yppige Smag og forskruede
Unatur. Hans Antiker, siger Houssaye, vare ikke i Bom,
men i Versailles, og hede Coysevox og Coustou. Det var
ikke Begejstringen for det skjønne, der luede i ham, men
Overfladens Vellyst. Den Skole, han tilhørte, havde op-
naaet at afføre Marmoret dets kyske Nøgenhed1).
Sin
Navnkundighed skyldte han mere sin Slægts R y end sine
egne Værker; „il vivait, ou plutôt il sommeillait, avec les
artistes de son temps, et faisait exécuter ses ouvrages par
de jeunes sculpteurs sans fortune, dont le talent était
peut-être supérieur au sien“ 2).
A t Wiedewelt imidlertid, trods sin kyske og ufordær
vede Kunstnernatur, ikke ustraffet var Coustous Lærling i
henved tre Aar, ses — bl. a. — af de første større A r
bejder, han efter sin Hjemkomst til Fædrelandet udførte,
Grupperne i Fredensborg. Skjønt han, inden han skabte
disse, havde gjort grundigt Bekjendtskab baade med An
tiken og med dens begejstrede To lk, Winckelmann, bære
disse Arbejder dog endnu umiskjendelige Spor af Coustou,
hans Skole og hans Tid.
Opholdet i den dyre B y udtømte snart den fattige unge
Kunstners faa Hjælpekilder, og maaske havde han maattet
vende hjem efter et kort Ophold i Paris uden at have
*) Justi: Winckelmann II, Side 80.
2) Saaledes D u p ré, som udførte Frontonen til Ste. Geneviève for
ham. Biogr. univ. art. Coustou, — Nagler: Neues allg. Kiinstler-
L e x .; — d'Argenville: Yie des arch, et des sculpt., — Lessore:
Ene. des gens du monde.