68 / 163
68
særlige Vederlag til dem for saadan Tjeneste blev sat til en Trediedel af „Kunstner-
honorareU for Udsendelse og Halvdelen af Honoraret for Prøver. I Teatrets
Sommerferie (Juni og Juli) skulde Tjenesten være frivillig, og Vederlaget fordobles.
Udvalget fremhæver i denne Forbindelse, at Teatrets sceniske Kunstnere
efter de regulativmæssige Bestemmelser ikke har — og heller ikke før 1. Juli 1933
havde
Ret
til at tage Tjeneste i Radioen, men hver Gang maatte have Teatrets
Tilladelse hertil, og at Nyordningen indførtes efter Forhandling mellem Teatret
og Personaleforeningens Bestyrelse og saaledes, at der for hver enkelt Kunstner
fandt Lønningsforhandling Sted paa Grundlag af de nye Bestemmelser om Pligt
til for Teatrets Regning at medvirké i Radioen. Enkelte Undtagelser fra Nyord
ningen, i første Række som Følge af et Par endnu for i Aar løbende særlige Kon
trakter, er der ingen Grund til at komme nærmere ind paa.
Til Grund for den trufne Ordning laa den Betragtning, at Det kongelige
Teater med sine 3 Kunstarter og sit omfattende Repertoire til enhver Tid i Skue
spil og Opera maa have et Personale, der er meget betydeligt i Forhold til Antallet
af Teatrets Forestillinger. Staten maa igennem Teatret lønne dette store Per
sonale, og da Teatret ikke selv kan give det passende fuld Beskæftigelse, og da
dette Personale er saaledes sammensat, at det i det store og hele maa siges ogsaa
at være særlig kvalificeret for Skuespil- og Sangertjeneste i Radioen, maatte det
forekomme naturligt at udnytte den ledige og af Staten allerede betalte Arbejds
kraft i Statsradiofoniens Tjeneste. Da Teatret betalte de faste Lønninger, maatte
det til Gengæld oppebære, hvad Radioen betalte for de paagældende Kunstneres
Assistance.
Naar Udvalget uagtet det naturlige i Tanken om et nært Samarbejde mellem
Det kongelige Teater og Statsradiofonien dog ikke mener at burde foreslaa den
nuværende Ordning opretholdt, er Grundene hertil følgende:
Som foran anført havde Statsradiofonien taget Forbehold saavel med Hen
syn til Kunstnernes Egnethed i al Almindelighed til Radiofonitjeneste som med
Hensyn til Egnetheden i det enkelte Tilfælde i Forhold til Rollen, de medspillende
o. s. v. Radiofonien maa selvfølgelig selv sammensætte sit Program, og Radiofonien
maa ogsaa selv tage Bestemmelse om, hvem de enkelte Roller ønskes tildelt.
Men Følgen heraf er den, at Radioens Interesse hyppigst vil være rettet paa netop
de Kunstnere, som Teatret ogsaa i særlig høj Grad gør Brug af. Atter og atter
har man staaet over for det Tilfælde, at Radiofonien til Prøver og Udsendelser
har ønsket netop de Kunstnere, Teatret skulde bruge, og det har baade for Teatret
og for Radiofonien hidført de største Vanskeligheder at gennemføre de planlagte
Indstuderinger med de samme Kunstnere. Har Vanskelighederne været store
ved Lægningen af Arbejdsplanerne, saa har de ofte været uovervindelige ved
Gennemførelsen. Det maa erindres, at selv omman kan lægge en Plan frem i Tiden
for Forestillinger og Prøver ved et Teater, saa kan -det dog aldrig undgaas, at der
kommer Forskydninger i denne Plan. Sygdom eller andet Forfald, Succes eller det
modsatte, Prøvernes Forløb, alt kan faa Indflydelse paa det saa stærkt sammen
satte Teaters Arbejdsplan, 'og Forstyrrelser i denne faar Radioens til at vakle.
Ogsaa det omvendte kan hænde. Daglig maa der føres Forhandlinger mellem
Teatret og Radioen om, hvorledes alle disse Forhold kan ordnes, og Kunstnerne
har i afgørende Grad maattet renoncere paa deres Ønsker om en Begrænsning af
Prøvetiden og om passende Hviletid mellem Radioprøver og Teaterprøver eller
Prøver og Forestilling, ligesom Instruktørerne har maattet lempe sig og finde sig i,
at Kunstnerne kommer trætte til deres Prøver senere paa Dagen. Ved nødven