70 / 163
7 0
Ud fra disse Betragtninger foreslaar Udvalget, at den for i Aar trufne
Ordning for Samarbejdet mellem Teatret og Statsradiofonien ikke føres videre
til de kommende Aar.
Paa den anden Side lægger Udvalget megen Vægt paa, at selve Samarbejdet
ikke brydes. Man finder det i liøj Grad ønskeligt og naturligt, at der finder et
Samarbejde Sted mellem de to Virksomheder, og at dette Samarbejde faar en
saa nær Karakter, som det er muligt at give det, uden at det paa den anden Side
hæmmer det kunstneriske Arbejde eller de økonomiske Dispositioner.
Et saadant Samarbejde kan fortsættes og uddybes paa mange Punkter.
De to Institutioner kan lægge deres Bepertoireplaner under gensidig Hensyntagen
saaledes at de supplerer hinanden og ikke konkurrerer med hinanden ved samtidige,
ensartede Opførelser og Udsendelser. Der kan udveksles Node- og Rollemateriale.
Der kan samarbejdes om Gæstespil. Og der kan endelig stadig være Tale om
betydelig Anvendelse i Radioen af Det kongelige Teaters Kunstnere.
Med Hensyn til dette sidste Spørgsmaal ser Udvalget saaledes paa det,
at det vilde betyde en afgørende Forringelse for Radioen, om den helt eller i det
væsentlige skulde være afskaaret fra at benytte Det kongelige Teaters Kunstnere.
Det kan endvidere — og bør ogsaa — blive af Værdi for Teatret, at de anvendes
af Radioen, ogsaa paa den Maade, at Teatret derigennem faar nogen Indtægt til
Dækning af Lønningsudgiften. Man finder det naturligt og ønskeligt, at Radio
fonien stadig først har sin Opmærksomhed henvendt paa Anvendelse af disse
Kunstnere, idet man dog mener, at Radiofonien paa den ene Side selvstændigt
maa afgøre Spørgsmaalet om Egnethed i Almindelighed og i det enkelte Tilfælde,
ligesom Teatret efter sin Arbejdsplan maa afgøre, om det kan tillade Arbejde for
Radioen i det enkelte Tilfælde. Endelig maatte Kunstneren ogsaa selv være Herre
over, om han — under Forudsætning af Teatrets Tilladelse — vil modtage Radio
engagementet eller ej.
Det er klart, at Teatrets Tilladelse vil blive givet med et vist Forbehold
om Nødvendighed for Teatertjeneste; men naar Teatret er interesseret i Radio
tjenesten, og Kunstnerne selv faar den større økonomiske Interesse, vil man
sikkert stadig kunne naa meget langt i Retning af at lempe sig efter hinanden i
Sammenstødstilfælde. Udvalget benytter dog Lejligheden til at fremhæve, at
Teatrets Ledelse ikke blot skal hjælpe til, at Tjeneste i Radioen kan muliggøres,
men ogsaa maa paase, at denne Tjeneste ikke for enkelte antager et saadant Om
fang eller placeres saaledes, at Teatrets Arbejde lider alvorligt derunder. Radioens
Engagement af Det kongelige Teaters Kunstnere maa derfor altid foregaa under
Medvirken af Teatret, og Teatret maa hævde sin Ret til at sige Nej, hvor der
virkelig for Teatret er Grund hertil. At Radiofonien ikke kan engagere Kunstnere,
der er sygemeldt ved Teatret, er en Selvfølge.
Medens Honoreringsspørgsmaalet Radioen og Kunstneren imellem bliver
Teatret uvedkommende, maa der fra Radioen stadig ydes Teatret en Afgift pr.
Optræden, og Udvalget foreslaar, at der søges opnaaet en Aftale med Radio-
raadet, hvorefter denne Afgift forhøjes til 100 Kr., omfattende saavel de sceniske
Kunstnere som Kapellets Medlemmer, naar disse optræder som Solister, her
under i Kammermusik.
Spørgsmaalet om Transmission af Forestillinger eller Dele af Forestillinger
fra Det kongelige Teater har været drøftet i Udvalget. Der er Enighed om at fore-
slaa, at man søger Operatransmissionerne opretholdt i et saadant Omfang, at de
kan give Det kongelige Teater en lignende Indtægt som den for indeværende