BetænkningTeaterkommissionen

imod den Afgift, som fetat og Kommune opkræver af Teatrenes og Koncerternes

Billetindtægt, men man har villet paavise, at Staten saa langt fra at have noget

„Underskud ved sin fetøtte af Drama og Musik har en betydelig Indtægt af den

dramatiske Kunst samt i videre Forstand Sang og Spil. Denne Indtægt skyldes

væsentlig Forlystelsesskatten, og det er naturligt i denne Forbindelse at under

strege, at denne Forlystelsesskat i høj Grad rammer en Række af de kulturelle

Formaal, som der netop er Tale om at fremme gennem et Kulturfond. Allerede

under Debatten i Rigsdagen om det første Forslag til Lov om Afgift af offentlige

Forestillinger og Fremvisninger m. v. (Lov Nr. 112 af 13. Maj 1911) blev det nævnt,

at man her var inde paa at beskatte de kunstneriske Værdier, og der er senere

under en af de mange Drøftelser i Rigsdagen af Det kongelige Teaters Stilling

og Forhold peget paa det ejendommelige, at den Afgift, der populært kaldes For

lystelsesskatten, og som nu i Henhold til Lov Nr. 104 af 1. April 1922 opkræves

med ca. 10 pCt. af Billetindtægten ved Koncerter, ca. 20 pCt. af Billetindtægten

ved Teaterforestillinger m. v. med Bevilling og ca. 40 pCt. af Billetindtægten ved

Biograf- og Varietéforestillinger, Teaterforestillinger uden Bevilling osv., ind

bringer langt mere, end hvad Staten yder til Kunst, Litteratur og Musik. Des

uden peger Udvalget paa, at Statsradiofonien, som ogsaa betyder en statslig Ud

nyttelse af disse Kunstarter, i 1931—32 har haft et regnskabsmæssigt Overskud,

der udgjorde ca. 1 450 000 Kr.

II.

Af den økonomiske Oversigt, der er givet over Det kongelige Teaters Drift

i en Aarrække, vil det ses, at der i de sidste 3 Aar før Dobbeltscenens Ikrafttræden

er blevet givet et Statstilskud til Teatret, der gennemsnitlig ligger omkring

i y 2

Mill.

Kr. aarlig. Statsbevillingen udgør som bekendt nu 750 000 Kr. samt nogle mindre

Beløb til Skatter, Teaterbygningens Vedligeholdelse m. v. Ved de store Reduk

tioner, der er foretaget i de sidste to Teateraar, dels ved en Begrænsning af Per

sonalet og dels ved en gennemført Økonomi i den øvrige Drift, gaar man ud fra,

at Teatret drevet som Enkeltscene med alle tre Kunstarter udover Billetindtægten

og anden Indtægt (herunder bl. a. Indtægt af Transmissioner m. m.) vil kræve et

betydelig mindre Tilskud end de nævnte 1

y 2

Mill. Kr. Om dette Tilskuds Størrelse

vil nærværende Udvalg ikke kunne udtale sig, men efter hvad der foreligger oplyst

fra andre Udvalg, vil antagelig Driften af Teatret paa Kongens Nytorv ialt kræve

et Tilskud udover Billetindtægten, Indtægten ved Transmissioner m. v. paa

lidt over 1 000 000 Kr. Hvis Teatret tillige skal paatage sig Udsendelse af Fore

stillinger i det Omfang, som Provinsudvalget i sin under 1. November f. A. af

givne Betænkning foreslaar, vil der kræves et yderligere Tilskud paa 175 000 Kr.

Opretholdelse af Det kongelige Teater med Skuespil, Opera og Ballet og med en

udvidet Udsendelse af Forestillinger til Provinsen vil altsaa kræve et Tilskud

paa ca. 1 200 000 Kr. Dette Beløb vil dog, hvis man opnaar Støtte fra Hovedstads

kommunerne — direkte eller indirekte —, kunne reduceres med et saadant Tilskuds

Størrelse. I denne Pienseende mener man efter det af Provinsudvalget i dets

afgivne Betænkning fremsatte at kunne gaa ud fra, at Hovedstadskommunerne

ved at købe Billetter til Kommunens Skolebørn, Eleverne i Fagskoler og de mindre-

bemidlede og eventuelt ved anden Støtte vil kunne forøge Teatrets Indtægter

med ca. 100 000 Kr. Herefter skulde Teatret behøve et aarligt Tilskud paa lidt

over 900 000 Kr. bortset fra Udgiften til Provinsudsendelser.