77 / 163
77
Fru Hennings); endelig er det ogsaa Hjemstedet for den danske Opera, og der er
paa dette Omraadc skabt Kompositioner prseget af dansk Aand, der har kunnet
hævde sig i den internationale Musikverden. Dette har kun været muligt, fordi
vi havde en dansk Opera; nedlægges Statsoperaen, hvad der her i Landet vil være
ensbetydende med, at vi mister baade dansk og fremmed Opera, vil vi samtidig
miste en af de vigtigste Kilder til Frembringelsen af den levende Musik, og vi vil
ikke mere have Mulighederne for med vor nationale Tone at gøre os gældende i
det internationale Orkester. Teatret er gennem sine Skoler og ved de Krav, der
stilles til Ensemblekunst paa Det kongelige Teater, den vigtigste Faktor i sceniske
Kunstneres Uddannelse her i Landet, og de ved Statsradiofoniens Udsendelser mest
benyttede Kunstnere er alle udgaaet fra Det kongelige Teaters dramatiske Elev
skole. Statsradiofonien vil ikke i Længden kunne undvære den levende Kunst,
hverken paa Skuespillets eller Musikkens Omraade, og det Incitament, som et
Akademi for den levende dramatiske Kunst giver til Skabelse af ny Kunst. Radioen
har derfor ikke alene Pligt til at bidrage til en Vedligeholdelse og Videreudvikling
af de Kulturværdier, som den daglig øser af, men den har af Hensyn til sin egen
Eksistens som dansk Kulturinstitution en dyb Interesse i at yde et saadant Bidrag.
Udvalgets Flertal skal i denne Forbindelse pege paa, at Det internationale Koncert-
Forbund, der i Maj 1933 afholdt et Møde i Paris, hvor Danmark, Belgien, Frankrig,
Italien, Polen, Rumænien, Schweiz og Tyskland var repræsenteret, eenstemmigt
har udtalt sig for, at en Procentdel af Radioafgiften udbetales som Tilskud til
Musikinstitutionerne under Hensyn til den Forpligtelse, Radioen har over for
den nationale Musikkultur, og at man i Østrig ligeledes fra dette Efteraar har
paalagt Wiens Radiofoni at betale et Beløb til det østrigske Undervisningsmini
sterium til Understøttelse af Statsteatre og andre kulturelle Institutioner.
Ud fra den Betragtning, at Statsradiofonien inden for sine Formaal maa have
den Opgave at bidrage til, at vi kan opretholde Det kongelige Teater og støtte
vort Musikliv, foreslaar Flertallet, at der inden for den bestaaende Lovgivning
eller ved en ny Lov, efter som man juridisk bedømmer Forholdet, fra Statsradio
foniens Side ydes et Beløb, der svarer til 10 pCt. af Licensafgiften, til et Kultur
fond med det nævnte Formaal. Da Indtægten ved Licensen i Henhold til det
sidste Statsregnskab udgør ca. 5 100 000 Kr., vil der paa denne Maade tilføres
Kulturfondet et Beløb af 510 000 Kr.
III.
Der har ikke kunnet opnaas Enighed om denne almene kulturelle Syns-
maade inden for Udvalget, idet et Mindretal har taget Afstand fra den, og Ud
valgets Flertal vil derfor pege paa en anden Tankegang, der fører til samme Re
sultat, men henter sine Argumenter fra haandgribelige Realiteter og fra Syns
punkter, hvis logiske Berettigelse det ikke mener kan afvises.
Der er allerede i Provinsudvalgets Betænkning peget paa det Forhold, at
Statsradiofoniens Udsendelser ikke er belagt med Forlystelsesafgift, og at det
forekommer dette Udvalg utvivlsomt, at en saadan ulige Behandling af to Stats
institutioners kulturelle Virksomhed ikke lader sig opretholde, idet det maa anses
for ubilligt, at der betales Afgift af Det kongelige Teaters Forestillingsindtægt,
medens Statsradiofoniens Virksomhed er afgiftsfri. Naar der, skønt Det kongelige
Teater er en Statsinstitution, betales Forlystelsesskat af dets Forestillingsindtægt,
skyldes det bl. a. Hensynet til Privatteatrene; dette fremgaar af den daværende