76 / 163
76
At Kulturlivet kan kræve Støtte kar Staten ogsaa principielt anerkendt
ved den af Rigsdagen vedtagne Bevilling paa 750 000 Kr. aarlig til Det kongelige
Teater. Men da dette Beløb som paavist ikke er tilstrækkeligt, har Udvalget
maattet se sig om efter andre Veje, ad hvilke Teatret kunde støttes. Udvalget
vilde i saa Henseende finde det naturligt, at det blev et Kulturfond, der bl. a.
tog denne Opgave op; men for at kunne gøre dette paa fyldestgørende Maade
maatte der til et saadant Fond henlægges de fornødne Indtægter. Som en af saa-
danne Indtægter skal man pege paa, at Udvalget er blevet gjort bekendt med,
at man ved gennem Lovgivningen at skaffe et eksisterende Bureau, kaldet „Koda“,
der nu helt varetager Komponisternes forfatterretlige Rettigheder med Hensyn
til Kontrakterne i Ind- og Udland, en Monopolstilling med Hensyn til denne Virk
somhed vil kunne paalægge en saadan Virksomhed en Afgift, der, efter hvad der
er Udvalget meddelt, hvis Afgiften sættes til 10 pCt., vil kunne indbringe et Beløb
paa ca. 50 000 Kr. Det vilde være rimeligt, at denne Afgifts Provenu indgik i det
paatænkte Kulturfond, idet danske Komponister herved bidrog til et Fond til
Støtte af Musikken.
Et Fle r ta l inden for Udvalget
(Borberg, Børresen, Garde, Hedebol, K aper,
M. K orsgaard, P ovlsen )
maa endvidere fremhæve det rimelige i, at der fra
Stats
radiofon ien s
Side ydes et betydeligt Bidrag til et Fond, der har det særlige For-
maal at støtte den dramatiske Kunst og Musikken. Hidtil har Radiofonien som
bekendt betalt Det kongelige Teater for de Ydelser, der fra Teatrets Side efter
Radiofoniens Anmodning er stillet til Raadighed til Transmission, hvortil kommer
en Afgift for Benyttelse af Teatrets Kunstnere, der i Henhold til Regulativet ikke
maa optræde i Radio uden Teatrets Tilladelse i de enkelte Tilfælde. For at skabe
et fastere Samarbejde imellem de to Statsinstitutioner blev der endvidere fra og
med indeværende Teateraar at regne planlagt en mere udstrakt Benyttelse af Det
kongelige Teatres Kunstnere ved Statsradiofoniens Udsendelser, og for disse
Udsendelser skulde Teatret saa oppebære % og Kunstneren % af Honoraret.
Denne Ordning har hidtil ikke i økonomisk Henseende svaret til Forventningerne,
og Udvalget gaar efter de i Plenarforsamlingen fremsatte Udtalelser ud fra, at
den ikke lader sig opretholde.
Statsradiofoniens Bidrag til Opretholdelse af de Kunstarter, der er bærende
ogsaa for den, maa derfor ske ad anden Vej, og det vil være naturligst, om det
bliver gennem Kulturfondet.
Der er heroverfor anført, at den Indtægt, der indkommer ved Radioafgiften
(Licensen) ifølge § 2 i Lov Nr. 76 af 21. Marts 1930 om Radiospredning, skal samles
i et særlig Fond — Radiospredningsfondet —, der kun vil kunne anvendes til
Radiospredningens Formaal. Flertallet maa hævde, at Ydelse af Bidrag til Det
kongelige Teater og til den levende Musik ligger inden for disse Formaal. Med
Hensyn til Det kongelige Teaters Betydning for Statsradiofoniens kulturelle Ud
sendelser ønsker man specielt at fremhæve, at Det kongelige Teater, den direkte
Fortsættelse af dansk Scenekunst fra dennes Oprindelse ved Holbergs Forfatter
skab og i ubrudt Tradition dennes Centrum, har muliggjort, at vi her i Landet
har en national Kunst paa Dramaets, Musikkens, ja Balletmusikkens Omraade.
Teatret paa Kongens Nytorv er ikke alene Holbergs, Oehlenschlagers og Heibergs
Hus; til Scenen paa Kongens Nytorv har i fire skiftende Perioder den ypperste
danske Fremstilling af Menneskesind og Menneskeskæbner været knyttet (Ryge,
Foersom, Anna Nielsen — Fru Heiberg, Michael Wiehe, Rosenkilde, Høedt, Vilh.
Wiehe, Bournonville —Fru Sødring, Phister, Peter Schram—Olaf og Emil Poulsen,