81 / 163
8 1
saavel skabende som udøvende, (heraf ikke mindre end ca. 390 000 Kr. som For
fatter- og Komponisthonorarer) enten ved at reducere deres Honorarer eller ved
at erstatte dem i højere Grad med Grammofonplader.
Følgen heraf vil utvivlsomt blive, at Danmark vil have Vanskelighed ved
at bevare sin Stilling som et af de førende Lande indenfor den europæiske
Radiofoni.
Man vilde maaske imod ovenstaaende indvende, at der allerede er sket
Brud paa Radiolovens Bestemmelser ved Opførelsen af den nye Scene for Radio
spredningsfondets Midler, men her maa det dog erindres, at Forudsætningen for
denne Ordning var, at Lejen af Teatersalen skulde forrente og amortisere den Del
af Byggesummen, der omfattede Teatret, samt at Statsradiofonien skulde opnaa
en Udgiftsformindskelse for sine egne Lokalers Vedkommende.
At begge Beregninger har slaaet fejl, er en Sag for sig, men dette vil i hvert
Fald ikke kunne retfærdiggøre, at man nu skulde paalægge Radiofonien en langt
større Udgift uden derfor at kunne yde den noget virkeligt Ækvivalent.
Flertallets Paastand om, at Radiofonien ikke i Længden skulde kunne
leve uden Det kongelige Teater, turde dog være noget hasarderet, navnlig naar
henses til, at et saa højtstaaende Kulturland som England ikke anser det for nød
vendigt at have en statsunderstøttet Scene endsige en Statsscene.
Mindretallet er selvfølgelig ikke blind for, at Lovgivningsmagten til enhver
Tid vil være i Stand til at fravige den i sin Tid med alle Partiers Tilslutning trufne
Bestemmelse om, at Licensen kun maa benyttes til Radiospredning, og vil kunne
paalægge hver Ejer af et Radioapparat en Skat af 1 Kr. pr. Apparat, men det
bør her haves i Erindring, at disse Ejere allerede betaler en ikke ubetydelig indirekte
Skat til Staten gennem den Told, der aarlig opkræves for Indførsel af Radioappa
rater og Radiodele, herunder i første Række Lamper, af hvilke der vel forbruges
mellem 500 000 og 1 Million om Aaret, hvoraf kun en ringe Del fabrikeres her i
Landet. For Tiden 15. Oktober til 31. December 1932, altsaa for 2
y 2
Maaned,
udgjorde denne Told ca. 150 000 Kr., hvilket for et Aar vilde blive ca. 750 000 Kr.
Samtidig vil Mindretallet gerne henpege paa, at det saa ofte hørte Argument,
at Radioafgiften er saa ringe i Forhold til, hvad der ydes for den, ikke helt holder
Stik, idet man ogsaa maa tage i Betragtning, at der yderligere udkræves, at den
paagældende baade skal anskaffe og drive sit Radioapparat. Værdien af de her i
Landet værende Radioapparater kan anslaas til mindst 100 Mill. Kr., og den
aarlige Udgift excl. Licensen til mindst 25 Mill. Kr.
Flertallet har subsidiært henvist til at paalægge Statsradiofonien en For
lystelsesskat under Henvisning til, at en saadan Skat er paalagt Det kongelige
Teater.
Mindretallet er enig med Flertallet i, at dette sidste er en Urimelighed,
idet Forlystelsesskatten selvfølgelig ikke kan begrundes som en Skat paa kultu
relle Værdier, men som en Skat paa de Virksomheder, der udnytter de kulturelle
Værdier forretningsmæssigt. Derfor er det meningsløst at paalægge Det kongelige
Teater en saadan Skat, men naar man har hævdet, at Konkurrencehensynet over
for de private Teatre udelukker Ophævelsen af denne Skat, maa det dog være
Teatret en Trøst, at Staten i de senere Aar har tilbagebetalt Teatret den op-
krævede Skat med det 7-dobbelte Beløb, med andre Ord, der er her kun Tale
om en Ompostering. Dette kan derfor ikke begrunde Paalægning af en Forlystelses
skat paa Radiofonien, der som oven anført ikke maa være nogen „lukrativ*' For
retning, og som ikke vil kunne vente at faa sin Skat refunderet.
11