85 / 163
85
I
Udvalgets Flertal har ved de ovenfor angivne Forslag villet vise de Veje,
ad hvilke man knnde tilvejebringe Midler til et Kulturfond, og man mener, at det
kun igennem et saadant Fond — og eventuelt senere tilkommende Beløb — vil
være muligt at yde en tilstrækkelig virksom Støtte til Opretholdelse af den levende
Kunst.
B. Memorandum angaaende det kulturelle Fond.
(A fgivet til K omm ission en a f Formanden.)
I 1930 fremsatte Medlem af nærværende Kommission, Formand for Tone
kunstnerforeningen, Komponist Hakon Børresen under Forhandling i Ministeriet
med Repræsentanter for Musiklivet og Radiobranchen et Forslag om gennem
en Afgift paa den mekaniske Musik at faa de fornødne Midler til et Fond til Op
retholdelse og Fornyelse af den umiddelbare „levende“ Musik. Motiveringen her
for var, at den mekaniske Musik, derunder Radiofonien, ganske uanset sin store
kulturbringende Mission indeholder en vis Fare for den „levende“ Musik, som
dog alene byder Mulighed for med alle umiddelbare Sanseindtryk at give den fulde
Nydelse af Musikkens Kunst. Radio og Grammofon paafører Koncertlivet og
Operaen en stærk Konkurrence og svækker det aktive Musikliv i Hjemmene.
Paa den anden Side kan den mekaniske Musik ikke i Længden være uinteresseret i,
at en national dansk Musikindsats fra skabende og udøvende Tonekunstnere op
retholdes, for at den Kilde, af hvilken den mekaniske Musikgengivelse skal hente
sin Næring, ikke skal tilstoppes. Forslaget gik nærmere ud paa en Omsætnings
afgift af 1 Kr. pr. Radiorør og visse Procent af Grammofonpladens Pris, hvorved
beregnedes at ville indkomme ca. 650 000 Kr. aarlig.
Ved Lov af 15. Oktober 1932 blev der imidlertid indført Toldforhøjelser
paa Radiorør, og selv om denne Lov har Midlertidighedens Karakter, maa Tanken
om ad denne Vej at tilvejebringe Støtte til den levendeMusik under de forhaanden-
værende økonomiske Tilstande formentlig opgives.
Uafhængig af Komponist Børresens Plan har et andet Medlem af denne
Kommission, Redaktør Axel Garde, i en Kronik i „Berlingske Tidende for 14.
Marts 1933 slaaet til Lyd for et Kulturfond til litterære og kunstneriske Formaal,
der staar i Forbindelse med hinanden og gensidigt kunde understøtte hinanden,
kunstnerisk, sagligt og økonomisk. Oprettelsen af et saadant Fond, styret under
een Haand, anser Forfatteren for en betydningsfuld national Opgave, der samtidig
kunde blive den naturlige Løsning af Spørgsmaalet om den nødvendige Re
serve for Det kongelige Teater, Forudsætningen for al dramatisk Kunst her
i Landet.
Fremdeles har det paagældende Folketingsudvalg for Loven om Forfatter
ret og Kunstnerret i sin den 5. April 1933 afgivne Betænkning med et Flertal
(Udvalget undtagen de Konservative) henstillet, at der snarest foretages Under
søgelser med en Lovgivning for Øje, hvorved Staten efter Udløbet af den for For
fatteren (eller Kunstneren) og hans Arvinger anordnede Beskyttelsesfrist sættes i
Stand til at kræve en nærmere fastsat mindre Afgift for den i øvrigt fri Offentlig
gørelse af Værkerne, saaledes at det ved disse Afgifter opstaaede Fond kan