86 / 163
86
anvendes til Fordel for Aandslivet, bl. a. til Understøttelser til Forfattere og
Kunstnere.
Ogsaa i Udlandet har Tanken om „domaine public payant“ i Form af en
Aandslivet som Helhed gennem et dertil af Staten oprettet Fond tilfaldende Af
gift ved Offentliggørelsen af det frigivne Aandsværk efterhaanden trængt sig stær
kere og stærkere frem. I den norske Forfatterkomités Betænkning af 1925 stilles
med de norske Forfatteres og Kunstneres fulde Tilslutning positivt Forslag i saa
Henseende.
Paa en Kongres af „Association littéraire et artistique“ i 1896 og senere
paa en Bække af denne Forenings Kongresser har Tanken faaet Tilslutning og givet
sig Udslag i positive Lovforslag i Frankrig, Tyskland, England, Italien, Sverige
og Finland, uden dog endnu — efter de foreliggende Oplysninger
nogetsteds at
have faaet Lovskraft, bortset fra den italienske Lov om Forfatter- og Kunstnerret
af 7. November 1925, hvor der i § 34 er indført en 5 pCt. Afgift af Bruttoindtægten
af enhver Forestilling og Udførelse af et til offentlig Fremstilling egnet i øvrigt
frigivet Værk eller Opera.
Men har saaledes Tanken om et Fond til Fremme af Aandslivet i dets for
skellige Forgreninger efterhaanden vundet en mere og mere fremtrædende Plads
saavel her som i Udlandet, er det naturligt, at Kommissoriet har paalagt Kommis
sionen den Opgave at undersøge Mulighederne for et saadant Fond i Forbindelse
med Bestræbelserne for at konsolidere Det kongelige Teaters Økonomi.
Kommissionen maatte formentlig begrænse et eventuelt Kulturfonds Op
gaver i første Kække til saadanne, der staar i direkte Forbindelse med den Kunst,
som udøves paa Det kongelige Teater, og da fortrinsvis Operaen, altsaa Tone
kunsten, medens det maa blive Fremtidens Sag at supplere Fondets Kilder og Op
gaver til Aandslivets øvrige Omraader. Man kunde udtrykke Haabet om, at der
eksempelvis gennem Biografteaterlovgivningen, ved en Omsætningsafgift eller
lign. af Grammofonplader og gennem en Kevision af Forfatter- og Kunstnerrets-
loven kan finde en Udvidelse og Forøgelse Sted af Fondets Kammer og Midler,
men i Øjeblikket gælder det at faa Grunden lagt saaledes, at Fondet dels kan blive
den Stødpude, som med et fast Statstilskud til Det kongelige Teater er nødvendig
for Teatrets rolige Drift med alle 3 Kunstarter, og dels ved Oplæg i en kortere Aar-
række vinde en saadan Kapacitet, at effektiv Støtte til dansk Tonekunst kan ydes,
og Statens Budget med Tiden eventuelt aflastes helt eller delvis for de forhaanden-
værende frie Bevillinger til Musiklivet.
Under Behandlingen af Retsstatspartiets Forslag til Lov om Ophævelse af
Det kongelige Teater som Statsinstitution i 1927 udtalte forhenværende Minister,
Folketingsmand, afdøde Redaktør Ove Kode under sit Forsvar for Oprethol
delsen af Det kongelige Teater, at vi her i Landet har en Afgift, som hedder For
lystelsesskatten, som giver en Indtægt, der i mange Aar har været langt større
end Statens Udgift til Kunst, Litteratur, Musik og lign.
En Opstilling (paa Grundlag af Statsregnskabet 1931—32) over Statens
Udgifter til Teater og Musik, herunder Understøttelser til Komponister, udøvende
Musikere, Skuespillere, Teater- og Musikhistorikere sammenlignet med Statens
Indtægt af Forlystelsesskatten af Teatre, Koncerter og Biografteatre viser
ifølge Udvalgets Betænkning, at Forlystelsesskatten af Koncerter, Teatre og
Biografteatre i Finansaaret 1931—32 indbragte Staten ca. 2% Mill. Kr. mere,
end Statens Tilskud i samme Tidsrum udgjorde til Teatre og Musikliv m. m., og