Previous Page  87 / 163 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 87 / 163 Next Page
Page Background

87

herved maa endda erindres, at Statsafgiften knn udgør % af Afgiften, medens

Resten tilfalder Kommunerne.

Udvalget har ikke med denne Opstilling villet tage Stilling for eller

imod den Afgift, som Stat og Kommune opkræver af Teatrenes og Koncerternes

Billetindtægt, men har villet paavise, at Staten saa langt fra at have noget „Un­

derskud“ ved sin Støtte af Drama og Musik har en betydelig Indtægt af denne

Kunst, samt paapege, at denne Forlystelsesskat i høj Grad rammer en Række af

de kulturelle Formaal, som der netop er Tale om at fremme gennem et Kultur­

fond. Desuden peger Udvalget paa, at Statsradiofonien, som ogsaa betyder

en statslig Udnyttelse af disse Kunstarter, i 1931—32 har haft et regnskabsmæssigt

Overskud paa ca. 1 450 000 Kr., og at denne Institution — i Modsætning til Det

kongelige Teater — som fritaget for enhver Forlystelsesafgift er saa ulige gunstigere

stillet end Det kongelige Teater, hvis kulturelle Betydning for Nationen og ikke

mindst for Statsradiofonien ikke kan forkastes.

I Henhold til disse Betragtninger og de i Udvalget førte Forhandlinger

kunde da fremsættes følgende Forslag til Oprettelsen af et Kulturfond, dets

Midler, dets Formaal og Bestyrelse.

Kulturfondets Midler.

Da det maa anses i høj Grad ønskeligt at danne et vist, omend beskedent,

Kapitalgrundlag for det paatænkte Fond, og da Øjeblikket formentlig er inde til

— ogsaa for Teatrets Vedkommende — at føre alle Reserver frem, henstilles det

først som Indskud een Gang for alle i Fondet at indskyde Restbeløbet af den til

„Institutionen Dobbeltscenen“ i Henhold til Lov Nr. 44 af 14. Februar 1930 § 1

henlagte Kapital.

Naar „Institutionen Dobbeltscenen“ i nærmeste Fremtid kan afslutte sin

Likvidation, kan der paaregnes at være i Behold 100 000 Kr. 4 ^ pCt. Vest- og

sønderjydske Kreditforeningsobligationer 8de Serie samt kontant ca. 18 000 Kr.

Disse Penge er een Gang udgaaet af Statskassen og beregnet til Det kongelige

Teater. Da det kulturelle Fond er tænkt som en særlig Støtte for Det kongelige

Teater, vilde det være naturligt, om denne Restbeholdning var med til at danne

Kapitalbasis for Fondet.

Endvidere henstilles det, at der fra Det kongelige Teaters Pensionsfond

overføres til Kulturfondet af den ifølge aktuarmæssig Beregning forhaanden-

værende frie Reserve paa 565 000 Kr. et Beløb af 500 000 Kr.

Den nuværende Pensionsfond for Det kongelige Teater er i Henhold til

Spareudvalgets Betænkning af 1921 oprettet fra 1. Juli 1922 paa Grundlag af den

tidligere private Alderdomsforsørgelsesfond ved Overtagelse af denne Fonds

Aktiver og Forpligtelser. Planen for Teatrets Pensionsfond er stadfæstet af Un­

dervisningsministeriet den 24. November 1925. Af Pensionsfonden udredes^ der

til det pensionsberettigede Personale Egenpension, Enke- og Børnepension i alt

væsentligt efter Reglerne for Statstjenestemænd. Udredelsen af Pensionerne paa­

hviler udelukkende Teatrets Pensionsfond, ikke Statskassen. Pensionsfonden

etableredes ved Inddragning af den tidligere Alderdomsforsørgelsesfonds og andre

private Pensionskassers opsamlede Kapital, og dens aarlige Indtægter bestaar dels

i Udbytte af Kapitalen, dels i 5 pCt. Afkortning i den pensionsgivende Løn, en

Afkortning, der altid forbliver i Pensionsfonden, selvom der ikke efter Afsked