84 / 163
8 4
Det har udtrykkelig ikke været Flertallets Mening ved dets Forslag om,
at Statsradiofonien skulde give sit Bidrag til Opretholdelse af den levende Kunst,
at man af den Grund behøvede at paalægge hvert Radioapparat en Afgift udover
Licensen, lige saa lidt somman kan anerkende, at der ved den i Henhold til Lov Nr.
256 af 15. Oktober 1932 om Ændringer i og Tilføjelser til Toldloven af 29. Marts
1924 stedfundne Forhøjelse af Toldafgiften paa Radioapparater og Radiodele
er lagt en særlig Skat paa Radiolytterne. Flertallet skal iøvrigt ikke undlade
at oplyse, at der for et Par Aar siden af Formanden for Dansk Tonekunstnerfor
ening blev fremsat et Forslag om, at der skulde lægges en Afgift paa den mekaniske
Musiks Midler (Radiorør og Grammofonplader m. v.), saaledes at Provenuet af
denne Afgift skulde indgaa i et Fond til Opretholdelse og Fornyelse af den levende
Musik. Den midlertidige almindelige Toldforhøjelse paa disse Varer, der derefter
skete ved den fornævnte Lov, har imidlertid medført, at man foreløbig har maattet
opgive Tanken om ad denne Vej at tilvejebringe Støtte til den levende Musik.
Flertallet maa vedblivende mene, at der fra Radioens Side bydes Lytterne
saa megen Underholdning, kunstnerisk og belærende, paa Hverdage og Søn- og
Helligdage, fra Morgen til sen Aften uden Hensyn til den for andre kunstneriske
Ydelser spærrende Lukkelov, at Udgiften til Licens og Apparat kun kan siges at
være ringe i Forhold hertil. Ved Flertallets Forslag paalægges der netop ikke
Lytterne nogen Merudgift.
Naar Mindretallet
(Lerché)
bemærker, at den af Flertallet foretagne
Beregning af en Forlystelsesskat af Radiofoniens Indtægter er for høj, skal
man henvise til, at Det kongelige Teaters Forestillinger uanset deres Art er
belagt med en 20 pCt.s Afgift, og at en Sondring efter Udsendelsernes Art heller
ikke vil være mulig indenfor Radiofonien, da man ikke har Kontrol med Lytternes
Tilslutning til den enkelte Udsendelse. Det maa da siges at være meget lempeligt,
naar efter Flertallets Forslag kun
y 3
af Radioens Udsendelser belægges med samme
Afgift som Det kongelige Teaters Forestillinger,
y 3
af Udsendelserne betragtes
som helt afgiftsfri, og
y 3
af Udsendelserne belægges med samme Afgift som for
Koncerter.
IV.
I en Sum kan Udvalgets Flertals Synspunkter da resumeres saaledes:
En Afskaffelse af Forlystelsesskatten er paa nuværende Tidspunkt næppe
gennemførlig, hvorimod der logisk ikke kan indvendes noget imod, at den kon
sekvent udvides til ogsaa at omfatte Statsradiofoniens Indtægter. Og det vil da
være naturligt, at et til en saadan Skat svarende Beløb af Statsradiofonien indbe
tales til Kulturfondet. (De to Mindretal har begrundet deres afvigende Opfattelse
paa dette Punkt umiddelbart ovenfor under Afsnit III). .
Kulturfondets Indtægter skulde i Henhold til ovenstaaende for Tiden
alene kunne fremkomme ved, at der til Fondet indgik en Afgift fra „Koda“ og et
Bidrag fra Statsradiofonien. Men ogsaa Muligheden for ad andre Veje at skabe
en Indtægt for Fondet har været drøftet, og i denne Henseende skal bemærkes,
at ogsaa Spørgsmaalet om Oprettelse af et særligt Kulturlotteri har været be
handlet i Udvalget, og det er herunder oplyst, at man i Sverige, hvor man har
haft lignende Vanskeligheder for Opretholdelse af Statsteaterdrift, har ladet de
svenske Statsteatre tilflyde Midler af et Lotteris Overskud.