KøbenhavnsegnensGrønneOmraader

fterhaanden som Bebyggelsen skrider frem, vil der ofte

i de store sammenhængende Udstykninger blive Trang

til en Mødeplads, en Bold- eller Legeplads, især for Ung

dommen og de større Børn, der tit har Vanskelighed ved at

finde tilstrækkelig Bevægelsesmulighed i de enkelte Smaa-

huses Haver.

Saadanne smaa Pladser af væsentlig lokal Interesse vil i

mange Tilfælde kunne faas som Erstatningsareal til Gen

gæld for Anlæg af Vejene med nedsat Bredde. (Jfr. § 20 i

Byplanlaboratoriets „Udkast til Bygningsreglementernes

(-vedtægternes) byplanmæssige Bestemmelser“ i Aarsbe-

retning 19 31—33).

For de af fremrykkende Bebyggelse og Udstykning mest

truede Kommuner omkring København skal angives nogle

Eksempler paa lokale Omraader, væsentlig Gaardhaver, der

bør bevares til parkmæssigt Formaal saafremt de paagæl

dende Gaardbrug maatte blive nedlagt. De gamle Kæmpe

høje og Oldtidsminder bør alle bevares og saa vidt muligt

indgaa i de lokale Park- og Fredningsomraader. Lands

byerne med deres gamle Haver, Kirker, Præstegaarde og

Gadekær bør i størst mulig Omfang bevares, og Foran

dringer foretages med stor Nænsomhed.

Nymosen, Vintappersøen, Gammelmosen.

Maglegaard, Mosen nord for Maglegaarden, Grønne

mosen, Lundegaard, Marielyst, Tinghøj Batteri, Mørkhøj-

gaard, Grønnegaard, Gladsaxe Præstegaard, Vadgaardens

Grusgrav, Bagsværd Fort, Christianslyst, Søgaard.

Kagsgaard, Det lave Areal øst for Herlev Station, Lind

bjærg og Arealet vest herfor, Lille Birkholm.

Islevgaard, Nygaard, Nørregaard, Schweizerdalen,

Karlsro.

De gamle Grusgrave ca. 400 m vest for Hvidovre Kirke.

Hvidborg (tidl. Bredalsgaard), Skelgaard, Dansborggaard,

Beringgaard, Strandegaard.

Taarnby Præstegaard, Løjtegaard, Remisen øst for Løjte-

gaard, Kastrupgaard.

Lokale Fredninger.

Gentofte Kommune.

Gladsaxe Kommune.

Herlev Kommune.

Rødovre Kommune.

Hvidovre Kommune.

Taarnby Kommune.